Kontakt os







 


Onsdag 30. november 2011
'Comedy Uge' på Kanal 5
Fra mandag den 5. december rydder Kanal 5 sendefladen for at give plads til nogle af de tungeste sværvægtere inden for comedy. Kanal 5 præsenterer bl.a. tv-premieren på Matthesen og Hartmann-showet 'Bytte Bytte Købmand'. Læs mere

Onsdag 30. november 2011
Mere Top Charlie-fest i Parken
TV 2 Charlie inviterer igen til dansktop-fest i Parken og udvider arrangementet til to dage den 11. og 12. maj 2012. Publikum vil bl.a. kunne møde dansktop-stjerner som Dorthe Kollo, Dario Campeotto og Brødrene Olsen. Billetterne kan købes fra i dag. Læs mere

Onsdag 30. november 2011
Eyeworks Fine & Mellow – nyt dansk film- og tv-drama-selskab
Tv-produktionsselskabet Eyeworks starter nu nyt dramaselskab med Thomas Gammeltoft som kreativ direktør.
Læs mere

Onsdag 30. november 2011
Tv genbruger koncepter
Flere veltjente tv-formater - som fx 'Her er dit liv?' og 'Big Brother' - hentes frem fra mølposerne og genbruges. Der kommer kun få nye programformater med bred appel, men satsningen på genbrug kan iflg. en ekspert betyde, at branchen "mister timing og tempo". Læs mere

Onsdag 30. november 2011
Stofa henter ny direktør hos SBS TV
Kim Falkenhard bliver direktør for TV & Content hos Stofa. Han afløser Jørgen Kristensen, som har ønsket nye udfordringer. Læs mere

Onsdag 30. november 2011
Låsby Svendsens advokat vil sagsøge DR
Låsby Svendsens advokat, Poul Holmgård, stopper som advokat for Jens Peter Svendsen, (Låsby Svendsen) og vil samtidigt præsentere DR for et erstatningskrav i millionstørrelsen. Det sker efter DRs 'Bag Facaden', hvor Poul Holmgård - ifølge ham selv - fremstilles som bagmand for udlejning af ejendomme, der ikke burde bebos af mennesker. Holmgård mener, at DR ikke har givet ham tilstrækkelig mulighed for at fortælle sin side af historien. Det skriver Stiften.dk. (SHN)

Tirsdag 29. november 2011
Værterne til Dansk Melodi Grand Prix 2012
Den 21. januar 2012 er der finale i Dansk Melodi Grand Prix i Aalborg. Et nyt makkerpar er født, når årets værter Louise Wolff og Emil Thorup byder seerne og publikum velkommen til årets største fest.
Læs mere

Tirsdag 29. november 2011
Canal Digital først med 3D-kanal
Den 2. december lancerer Canal Digital Danmarks første 3D-kanal. Canal Digital har tidligere vist flere store sportsbegivenheder i 3D, og nu er tiden moden til en kanal, som sender et bredt udvalg af programmer i 3D døgnet rundt. Læs mere

Mandag 28. november 2011
Politisk nej til at lovgive om a la carte-tv
Der er ikke politisk vilje til at følge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens forslag om at lovgive for at skaffe seerne mulighed for at vælge én tv-kanal ad gangen; a la-carte-tv. Læs mere

Mandag 28. november 2011
'Voice' fik over 1.1 mio. seere
'Voice – Danmarks største stemme' brød med 1.113.000 seere 'lørdagsmuren', og programmet blev dermed det mest sete lørdags-underholdningsprogram på TV 2 i mere end fem år. Dagen i forvejen havde 'Vild med dans' finalen også klaret sig rigtigt godt. Læs mere

Mandag 28. november 2011
Nævn frikender DR for skjult reklame
DR har ikke handlet i strid med reglerne i to sager om påstået skjult reklame i ’Det Nye Talkshow’ og ’Hammerslag’. Det slår Radio- og Tv-nævnet fast, efter at have behandlet klager over skjult reklame i de to programmer. Læs mere

Mandag 28. november 2011
DR laver stor kampagne for DR Mama
DR Mama er ikke en rigtig tv-kanal, men er DRs 'ungeunivers'. Dette 'univers' består af nogle amerikanske tv-serier og lidt egenproduktion på DR HD, en DAB-radiokanal og en hjemmeside. Men de unge i målgruppen 15-25 år er ikke rigtigt 'stået på', så i dag skydes en stor kampagne i gang.
Læs mere

Fredag 25. november 2011
Program for DRs Store Juleshow
Ditte Hansen står i spidsen - som ny vært - for en stribe danske og internationale stjerner, når DRs Store Juleshow afholdes 7. og 8. december. Og efter fem år i Aalborg vender showet tilbage til København - nærmere bestemt Tivoli Congress Center. Showet sendes på DR1 fredag den 16. december. Læs mere

Fredag 25. november 2011
Ny programserie på Kanal 4 om overvægt
Kia Liv Fischer, kendt fra blandt andet 'Slemme, Slemme piger' forsøger at smide kiloene og sænker paraderne, når Kanal 4 viser programserien 'Kia Liv på Julemærkehjemmet' i foråret 2012. Serien er blevet til med støtte fra Public Service Puljen.
Læs mere

Torsdag 24. november 2011
Anders Langballe politisk redaktør på TV 2
Anders Langballe skal fremover lede TV 2s politiske redaktion. Lamgballe, der tidligere har arbejdet på Jyllands-Posten og Ekstra Bladet, blev i september udnævnt til politisk redaktør på TV 2 - side om side med Henrik Qvortrup. Men nu overlader Qvortrup posten til Langballe, der dermed får det fulde ansvar for personalet på Christiansborg og planlægning af nyhedsdækningen. Henrik Qvortrup bliver i stedet politisk analytiker og kommentator på TV 2, TV 2 News og tv2.dk. Det sker efter eget ønske, oplyser TV 2 til Journalisten.dk. (SHN)

1 2 3 4 5 6 [>]









  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002