Kontakt os







 


Mandag 30. april 2007
Flemming Østergaard ind i TV 2 bestyrelse
Erhvervsmand og formand for PARKEN Sport & Entertainment A/S Flemming Østergaard (64) er blevet valgt ind i TV 2's bestyrelse. Han afløser kgl. solodanser ved Den Kongelige Ballet, Peter Bo Bendi­xen. (SHN)

Mandag 30. april 2007
UK: Internationalt danse Grand Prix på BBC
Til efteråret blænder BBC op for et internationalt danse Grand Prix. Showet får deltagelse af 13 europæiske lande - deriblandt Danmark. Læs mere

Mandag 30. april 2007
Grønland: Nuuk TV med daglige nyheder
Fra og med i morgen den 1. maj begynder den lokale tv-station i Nuuk, Nuuk TV, at sende daglige lokale nyhedsudsendelser alle hverdage kl. 18.45 - på grønlandsk - og 19.15 på dansk. Udsendelserne genudsendes derefter flere gange i aftenens løb. Nuuk TV sender både i luften analogt og digitalt samt som web-tv. Man har 13 ansatte og en årlig omsætning på 16 mio. kr. (SHN)

Mandag 30. april 2007
Rusland: Gorbatjov vil starte tv-kanal
Den tidligere sovjetiske præsident, Mikhail Gorbatjov mener, at demokratiet og ytringsfriheden i Rusland i disse år - under præsident Putins styre - lider mere og mere af begrænsninger. Derfor vil Gorbatjov tage initiativ til etablering af en tv-station, der skal være med til at sikre den politiske mangfoldighed i Rusland. "Uden demokrati og ytringsfrihed vil borgerne ikke være i stand til at forstå alt det, der sker med landet," siger den nu 76-årige Gorbatjov ifølge nyhedsbureauet Ria Novosti og Ritzau. (TN)

Mandag 30. april 2007
Søren Ryge brugte Roundup - forargeligt mener Danmarks Naturfredningsforening
Der skal så lidt til, for at få seerne i tale - bl.a. få dråber Roundup. Det har DR's mangeårige havemand, Søren Ryge, erfaret allerede efter sæsonstarten af 'Søren Ryge direkte' på DR1. Her anvendte den ellers "grønne" havevært et kemisk ukrudtsmiddel, og det faldt ikke i god jord hos Danmarks Naturfrednings- forening. Læs mere

Fredag 27. april 2007
Regeringen vil ikke give DR flere penge
Kulturminister Brian Mikkelsen mødtes i dag med Folketingets medieordførere. Som ventet får DR ikke flere penge lige nu. Socialdemokraternes medieordfører, Mogens Jensen, er utilfreds med resultatet af mødet - og DR's generaldirektør Kenneth Plummer er skuffet med ikke overrasket. Læs mere

Fredag 27. april 2007
Iransk tv køber dokumentarer fra DR
En stribe af DR's dokumentarprogrammer kommer nu på tv-skærmen på Irans nationale tv-station, Islamic Republic of Iran Broadcasting (IRIB). Iranske opkøbere har netop underskrevet en kontrakt med DR Internationalt Salg om at købe en dokumentarpakke med syv forskellige DR-dokumentarudsendelser, der nu skal oversættes til farsi. Læs mere

Torsdag 26. april 2007
Fire mulige købere af DR’s sportsrettigheder
Til Ritzau siger DR’s mediedirektør, Lars Grarup, at DR nok skal få sine penge hjem igen for rettighederne til OL og VM i fodbold. ”Indtil videre har vi fået henvendelse fra fire forskellige interessenter på det danske og nordiske marked, der er villige til at købe rettighederne,” siger han til Ritzau. Grarup vil ikke oplyse hvem de interesserede købere er. Tvnyt.com vurderer, at køberne kunne være TV 2, Viasat, Canal Digital, Eurosport, dk4 og måske en større nordisk operatør. Som et led i DR’s spareplaner agter DR at frasælge disse rettigheder. (KJ)

Torsdag 26. april 2007
’Bamse og Kylling’ flytter ikke til Århus
B&U-afdelingen skal som bekendt flytte til Århus, men Katrine Hauch-Fausbøll, som er kvinden bag de to populære figurer, siger ifølge flere medier, at det er teknisk umuligt at producere ’Bamse og Kylling’ samt ’Kaj og Andrea’ andre steder end i København. Nu åbner programdirektør Lars Vesterløkke for, at enkelte programmer dog kan forblive i hovedstaden. (KJ)

Torsdag 26. april 2007
Miljøserie fra DR får stadig priser
En af DR's mest eksporterede programserier i mange år fortsætter samtidig med at høste internationale priser. Læs mere

Torsdag 26. april 2007
DR-stemme tildelt pris
36 år som stemmen og tekstforfatter bag frøen Kaj i DRs ’Kaj og Andrea’-udsendelser er en af de stærkt medvirkende årsager til, at skuespilleren Kjeld Nørgaard bliver ’Årets Frederiksberg- kunstner 2007’. Læs mere

Torsdag 26. april 2007
Mikkelsen indkalder til møde om DR
Kulturminister Brian Mikkelsen indkalder nu medieforligs-partierne til møde om DR’s økonomi. Det sker på opfordring fra oppositionen, der finder, at mediegigantens rammer er for snævre. Mødet finder sted på onsdag og her vil det blive drøftet om politikerne skal gøre noget ekstraordinært for DR’s økonomi. Læs mere

Torsdag 26. april 2007
DR’s sparerunde gør TV 2 mere værd
DR-besparelserne på knap 300 millioner kroner gør konkurrenten TV 2 mere værd, vurderer medieanalytikere ifølge Jyllands-Posten. Det kan give TV 2 Sport ”en flyvende start” som måske øger TV 2’s samlede værdi ved en privatisering. Privatiseringsprocessen skydes måske i gang senere på året, skriver Jyllands-Posten ifølge Markedsføring. (KJ)

Torsdag 26. april 2007
USA: Naser Khader-dokumentar afvist
En amerikansk statsejet tv-station, PBS, vil ikke vise en dokumentarfilm med den danske politiker Naser Khader (R) fordi Khader er mere kritiske overfor ekstremistiske muslimer end tv-stationen mener seerne skal udsættes for. Berlingske Tidende skriver, at PBS betegner dokumentaren som ”ekstremt ensidig” og at den ”dæmoniserer” muslimer. Selv er Naser Khader uforstående overfor stationens valg, hvilket moderate amerikanske muslimer også er, skriver Berlingske. (KJ)

Torsdag 26. april 2007
Strejke i DR er slut
Arbejdsnedlæggelsen på DR Sporten bredte sig i går til DR's journalister og teknikere i DR Nyheder, DR Event, DR Kultur samt DR Aktualitet og Videnskab. Strejken var en protest mod ledelsens spareplan. De fleste medarbejdere gik i arbejde igen torsdag morgen, og torsdag formiddag genoptog medarbejderne i DR Sporten - som den sidste afdeling - arbejdet. (SHN)

1 2 3 4 5 6 7 8 [>]









  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002