Kontakt os







 


Torsdag 30. november 2006
Nordisk Film og Syddansk Universitet i nyt kreativt samarbejde
TV Tanken er navnet på et nyt samarbejde mellem Nordisk Film TV og journalistuddannelsen på Syddansk Universitet. Målet er sammen at skabe nye ideer til det danske og internationale tv-marked. Læs mere

Torsdag 30. november 2006
Seerne skal optage video til TV 2 News
Når TV 2 News i morgen klokken 12 går i luften, kommer seerne til at spille en stor rolle. De traditionelle sendevogne og kameraer, skal suppleres af billeder seerne selv har filmet med deres mobiltelefon. TV 2 tager dermed i høj grad ”forbruger elektronik” til rådighed eftersom TV 2 også har udleveret webcams, headsets og 3G-telefoner til 25 danskere i udlandet. Læs mere

Torsdag 30. november 2006
Udbuddet af sport eksploderet mens forbruget på tv er konstant
Idrættens Analyseinstitut offentliggør i dag rapporten ’Sport på dansk tv - en analyse af samspillet mellem sport og dansk tv, 1993-2005’. Rapporten konkluderer at udbuddet af sport i tv er eksploderet mens danskeren næsten ikke ser mere sport end tidligere. Danskerne er mættet af sport. Læs mere

Torsdag 30. november 2006
Storbritannien: BBC-chef går til ITV
BBC's øverste chef, Michael Grade, går til konkurrenten ITV. Den 63-årige Grade, der har ledet BBC i 2½ år, tiltræder i begyndelsen af det nye år. For BBC er det overraskende skift et stort tab. Han har senest været med til at drøfte en forhøjelse af licensen. (AB)

Onsdag 29. november 2006
TV 2's morgenprogram fylder 10 år
'Go’ morgen Danmark' på TV 2 fylder ti år, og det fejres fredag den 1. december med fire timers direkte morgen-tv fra studiet på Hovedbanegården. Læs mere

Onsdag 29. november 2006
Programchef Bo Damgaard stopper på TV 2
TV 2's mangeårige programchef, Bo Damgaard, har opsagt sin stilling på TV 2 og vil nu nedsætte sig som selvstændig i mediebranchen. TV 2's direktion beklager programchefens opsigelse og har aftalt med Bo Damgaard, at parterne vil etablere en form for samarbejde. Læs mere

Onsdag 29. november 2006
Seerrekord for genudsendelse af TV3-show
TV3’s underholdningsshow 'Gu’ skelov du kom' havde i mandags 163.000 seere. Det er rekord for programmet, der sendes første gang lørdag og genudsendes mandag efter den populære komedieserie 'Nynne'. Da mandagens afsnit blev vist første gang om lørdagen var programmets seertal dog meget lave med kun 110.000 sere. Lørdag den 2. december klokken 21.05 viser TV3 årets sidste afsnit af 'Gu’ skelov du kom'. Her er både Jan Gintberg og Simon Juhl er tilbage på scenen i Gladsaxe Ny Teater, hvor Mads Vangsø også udfordrer Amin Jensen og Betina Aller i improvisationens svære kunst. (KJ)

Onsdag 29. november 2006
Viasat-værter under hammeren i går
I går afholdte GolfAid auktion til fordel for Rigshospitalets BørneUngeProgram. Her blev der i alt indsamlet for 211.000 kroner. Værterne på 'Onside' – Carsten Werge og Per Frimann – fik solgt et medværtsskab for hele 17.000 kroner, mens der blev budt 9.700 kroner for et foredrag med golfkommentatoren Henrik Knudsen. Endelig blev en Select fodbold med autografer fra Peter Schmeichel, Preben Elkjær, Brian Laudrup og 'TotalFodbold'-panelet bestående af Carsten Werge, Per Frimann, Poul Hansen, Peter Kjær og John 'Faxe' Jensen solgt for 4.500. (KJ)

Onsdag 29. november 2006
Tyskland: Schawinski forlader Sat1
Schweizeren Roger Schawinski, Sat.1-direktør, forlader stationen ved årets udgang efter tre år som øverste chef for stationen i München. Den 61-årige Roger Schawinski fortsætter som konsulent, mens hans efterfølger bliver den 43-årige Matthias Alberti, som indtil nu var hans næstkommanderende og ansvarlig for underholdninsgområdet på Sat.1. (AB)

Tirsdag 28. november 2006
Tilbageslag for 24 Nordjyske
Tv-stationen 24 Nordjyske fik ikke genvalg ved GVD Antenneforenings generalforsamling i går aftes. Dermed mister 24 Nordjyske godt 8.000 husstande i Gug, Visse og Dall området i det sydlige Aalborg - og en omsætning på godt 1 million. Medlemmerne var ikke til sinds at være med til at betale de 10 pct. mere, som kanalen havde forlangt. (SHN)

Mandag 27. november 2006
Niels Jørgen Langkilde stopper hos MTG
Koncerninformationchef i MTG A/S Niels Jørgen Langkilde fratræder i MTG den 30. november. Den 1. december tiltræder han som senior project manager i Waterfront A/S, hvor han bl.a. skal arbejde med lobbyisme og PR. Det er aftalt med Waterfront A/S, at Niels Jørgen Langkilde i de kommende måneder fortsætter med at arbejde for MTG med revisionen af 'tv-direktivet'. Niels Jørgen Langkilde fratræder alle andre steder, hvor han har repræsenteret MTG. (KJ)

Mandag 27. november 2006
DR dømt for skjult øl-reklame
Fire en halv måned efter at VM-fodboldfinalen blev spillet i Berlin har Radio- og tv-nævnet afgjort, at DR viste skjult reklame i flere af udsendelserne ’Alles ist Fussball’ på DR1 i sommer. Læs mere

Mandag 27. november 2006
Lisbeth Knudsen laver medieblog
Tidligere nyhedsdirektør i DR, Lisbeth Knudsen, har i dag lanceret sin egen blog - 'Mediebloggen', hvor hun bebuder "fordomsfrie og skarpe kommentarer til alt, hvad der rører sig inden for medier, kommunikation, samfund, ledelse og IT." Bloggen kan findes her: http://lisbethknudsen.blogspot.com/ (SHN)

Mandag 27. november 2006
Discovery Channel fortsætter sin oprustning
Da Discovery for ca. 18 måneder siden valgte at satse mere lokalt i Danmark varslede det nye tider for stationen, der i Danmark i dag kan betegnes som en ”rigtig” tv-station – og ikke blot et kontor. Nu fortsætter Discovery oprustningen og ansætter nye medarbejdere og dermed fyrer sit tekstbureau Text100. Læs mere

Fredag 24. november 2006
Dansktop og Varieté på Charlie
TV 2 Charlie vil i 2007 lancere to nye programmer med fokus på henholdsvis dansktop og teater og varieté. Værter bliver garvede Keld Heick og Hans Otto Bisgaard. Læs mere

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 [>]









  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002