Kontakt os







 


Fredag 29. april 2005
Michael Jackson-drama slut på TV Danmark
Da TV Danmark offentliggjorde, at man havde købt de danske rettigheder til programmet, der med skuespillere skildre Michael Jacksons verserende retssag, var der lagt op til en tv-succes. Men nu er serien sluttet på TV Danmark. Retssagen – og drama-serien – kører videre, men ikke for TV Danmark, der ifølge tvnyt.coms oplysninger har valgt at droppe serien fordi den ikke levede op til stationens forventninger. TV Danmarks aftale om den første programrække er udløbet, og TV Danmark har valgt ikke at købe flere programmer. (KJ)

Fredag 29. april 2005
TV 2 | Nyhederne nu også kl. 14
Fra midten af august genindfører TV 2 nyhedsudsendelser kl. 14.00 på hverdage. Stationen har tidligere bragt eftermiddagsnyheder på dette tidspunkt, men droppede dem i 2001 p.g.a. svigtende seertilslutning. Nu er seerinteressen vendt i kølvandet på de senest indførte middagsnyheder kl. 12.00. Læs mere

Torsdag 28. april 2005
Kendte DR-dukker synger for Afrika
Kendte DR-dukker fra de seneste 40 års børneudsendelser er gået sammen om at indspille en sang til fordel for de mange forældreløse børn i Afrika. Dukke-notabiliteter som Kaj og Andrea, Anna og Lotte, Bamse og Kylling, Magnus Tagmus, Sørøver-Sally, Lillebror og Lille Knud fra julekalenderen 'Jullerup Færgeby' opløfter stemmen i sangen 'Lad det ske', som Martin Brygmann har skrevet tekst og melodi til. Nummeret vil kunne købes på nettet og bliver langet over diskene i landets pladeforretninger fra mandag den 2. maj. Overskuddet går til DM i indsamling, som foregår søndag den 8. maj. (TN)

Torsdag 28. april 2005
DR erkender Malko-fejlslag
Det var en fejl at droppe den daglige tv-dækning af DRs egen, prestigefyldte Malko-dirigentkonkurrence. "Vi har fået et vink med en vognstang", erkender DR2-redaktør efter lytter-, seer- og læserstorm. Læs mere

Torsdag 28. april 2005
Tv-eventyr kan ende som mareridt
Det store tv-show på DR om H.C. Andersen 'Once Upon a Time' giver måske intet overskud til velgøren- hed som lovet. Flere politikere forlanger iflg. Jyllands-Posten indsigt i HCA Fondens brug af offentlige midler. Læs mere

Onsdag 27. april 2005
C More Entertainment først med HDTV-kanal i Norden
C More Entertainment, udbyder af betalingskanalen CANAL+, løfter i dag sløret for lanceringen af en eksklusiv HDTV-kanal i den nordiske region. Selve lanceringen vil finde sted i september 2005 i alle de skandinaviske lande. HDTV-kanalen vil tilbyde et eksklusivt udvalg af kvalitetsfilm, og så snart det er muligt også direkte sportstransmissioner samt koncerter. Kanalen vil blive tilbudt via distributører i hele norden. Læs mere

Onsdag 27. april 2005
Norge: BigBrother sex
I den norske version af BigBrother har man sendt en ung pornostjerne ind i huset for at peppe det lidt op. Aylar Lies ankomst har nu medført at der natten til onsdag har været aktiviteter under dynerne idet deltagerne Elita og Klas (foto) nu har dyrket en eller anden form for seksuel aktivitet. (KJ)

Onsdag 27. april 2005
Staten risikerer ny EU-sag
Medieforsker Frands Mortensen siger i dag til Børsen, at staten risikerer en ny EU-licens-sag, men denne gang ikke om TV 2, men om DR. Årsagen skyldes at DRs indtægter, der ikke kommer fra licensen, stiger. Mortensen vurderer, at det kan komme på tale at DR skal modregne indtægterne i licensen og at DR aldrig kan risikere at skulle tilbagebetale noget til staten, fordi licensbetalingen eksisterede inden Danmark trådte ind i EF. Ifølge Børsen ser DRs ressource- direktør, Bent Fjord, ikke DRs ekstra indtægter som noget problem i denne henseende. I 2004 havde DR en indtægt på 307 mio. kr., der stammede fra kommercielle aktiviteter og dermed ikke fra licensindtægter. (KJ)

Onsdag 27. april 2005
Star Wars på TV3
Maj bliver den helt store måned for Star Wars-fans. Den 19. maj er der biograf-premiere på den sidste film i Star Wars-sagaen - 'Revenge og the Sith', og det fejrer TV3 med at sende alle de fem øvrige film. Læs mere

Onsdag 27. april 2005
DR har underskud på knap 9 mio. kr.
Efter DRs bestyrelse har i går holdt møde og godkendt årsrapporten meddeler DR at regnskabet for 2004 viser, at DR har røde tal på bundlinien i det koncernen kommer ud med et underskud på knap 9 mio. kr. Læs mere

Onsdag 27. april 2005
DR har solidt tag i danskerne
DR ser det som sin vigtigste opgave i de kommende år at byde på endnu flere kvalitetsprogrammer. Som led i en kommende public service-kampagne vil DR komme med flere tilbud til mindre målgrupper med særlige interesser, selv om det ind imellem kan betyde frafald af seere og lyttere. Læs mere

Onsdag 27. april 2005
Sverige: Stort kvartal-overskud i MTG
MTG AB har netop opgjort resultatet for det første kvartal i 2005, og det viser et stort overskud. Resultatet før skat var på 440 millioner danske kroner. Det var ikke kun et økonomisk godt kvartal, men også kundemæssigt var der fremgang. Læs mere

Onsdag 27. april 2005
Ny næstformand for TV 2
Kulturminister Brian Mikkelsen har udnævnt den 56-årige Lars Nørby Johansen til ny næstformand for TV 2s bestyrelse. Han afløser Christian Scherfig, der fratrådte som næstformand i efteråret for at blive formand for Radio- og tv-nævnet. Læs mere

Onsdag 27. april 2005
DR dømt for skjult reklame i indslag med kødfars
DR overtrådte reglerne om skjult reklame i radio- og fjernsynsloven, da Nyhedsmagasinet på DR1 den 15. marts i år i et fem minutters indslag brugte kødfars til at illustrere størrelsesforskellen på mænds og kvinders hjerner. Læs mere

Onsdag 27. april 2005
Nyhedsmagasinet på DR1 går frem
Gennemsnitligt var der 432.000 19Direkte-seere i efteråret 2003 og 418.000 i foråret 2004. Nyhedsmagasinet havde i efteråret 2004 gennemsnitligt 430.000 seere, mens DR siden nytår har ligget på 481.000 i snit. Læs mere

1 2 3 4 5 6 7 [>]









  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002