Kontakt os







 


Onsdag 30. november 2005
SBS Broadcasting i familie med TDC
Investorerne bag opkøbsbuddet af TDC blev i dag offentliggjort, og én af de fem kapitalfonde er Permira Investors, der tidligere i år opkøbte SBS Broad- casting sammen med KKR. Med delvis fælles ejerskab kommer SBS, der driver The Voice, Radio 2, TV Danmark, Kanal 5, The Voice TV, CMore Group (Canal+) og Danmarks største teleselskab, TDC, i familie. (KJ)

Onsdag 30. november 2005
SAML vender sig mod koncentration af magten i Radio- og TV Nævnet
Sammmenslutningen Af Medier i Lokalsamfundet, SAML, der er paraplyorganisation for SLRTV, FAEM, IASTAR-Danmark, LokalTV- og Værkstedssammenslutningen og Demokratiske Lokalstationer vender sig i et høringssvar vedr. de foreslåede ændringer af bekendtgørelse på radio- og tv-ormådet mod den planlagte centralisering af al beslutningskompetence i Radio- og TV Nævnet. Og så protesterer SAML mod at ikke-kommercielt lokal-tv foreslås henvist til kun at sende i vinduer om formiddagen, og slår på, at det er fuldstændigt uacceptabelt, at der ikke afsættes sendetid til ikke-kommercielt tv i København. Læs mere

Onsdag 30. november 2005
DR2 versus TV 2 Zulu i P2
Lytterne kan 6.-9. december i fire udsendelser på P2 møde dem, der laver fjernsyn på Danmarks skæveste og mest idérige tv-kanaler - DR2 og TV 2 Zulu. Læs mere

Onsdag 30. november 2005
Socialdemokraterne fremlægger medieudspil
I dag fremlægger Socialdemokra- terne sit medieudspil, der bringer partiet tættere på aftalepartnerne, regeringen og Dansk Folkeparti. Socialdemokraterne går nu ind for et salg af TV 2, digitale tv-kanaler til DR og TV 2 samt TV 2-regionerne, dramatilskud til TV 2, enhedslicens og 80 mio. kroner mere i støtte til lokalradio- og tv. Socialdemokraterne føjer dog ikke DR’s ønsker om licensstigning. Læs mere

Onsdag 30. november 2005
Viasat viser ny quiz-kanal
Fra den 5. december får Viasats kunder nu mulighed for at se en helt ny kanal. Quiz Nation er navnet på den nye kanal, som er en ren quiz-kanal. Kanalens daglige sendetidspunkter er fra klokken 17 til 02, og seerne kan se frem til alt fra musik- til sodoku-quizzer. Udover at se på, er det også muligt for danskere at ringe ind og vinde penge ved at deltage i de forskellige quizzer. (KJ)

Onsdag 30. november 2005
Finaletid i PokerChamps
Fredag den 2. december kl. 23.15 kåres årets nye pokerstjerne på Kanal 5. Vinderen går derfra med en præmie på en kvart million kroner, men de andre går skam heller ikke tomhændede hjem. Alt i alt er der en lille halv million kroner på højkant, og der er fornemt besøg i studiet. Stjernen Gus Hansen har lagt vejen forbi igen og er med blandt publikum. (KJ)

Tirsdag 29. november 2005
Robinson-finale trak fine seertal
Årets Robinson ekspedition har været en kamp mellem jyderne og københavnerne. Men selv om den kamp sluttede for flere uger siden, da den sidste københavner forlod ekspeditionen, var interessen til mandagens finale stadig stor. Finalen havde sæsonens højeste seertal med et gennemsnit på 427.000 seere, og interessen toppede mod programmets slutning klokken 21.57 med 567.000 seere ifølge TNS Gallup TV-Meter. Gårsdagens finaleafsnit blev det fjerde mest sete program i år på TV3 - kun overgået af tre danske fodboldkampe. (KJ)

Tirsdag 29. november 2005
De første medarbejdere er flyttet i DR Byen
26 medarbejdere fra DR Dekoration flyttede tirsdag som de første ind i DR Byens segment 1. Dermed er indflytningen i DR Byen nu gået i gang - tidligere end beregnet. (KJ)

Tirsdag 29. november 2005
Naja Nielsen redaktør på DR1
Naja Nielsen, der er uddannet journalist, har arbejdet i DR siden 1996. Først var hun radiovært i 'Strax' på P3, inden hun via programmerne 'Kosmos' og 'Debatten' på DR2 kom til TV-Avisen. Siden 2004 har hun været redaktør i DR Event og ansvarlig for dækningen af kongelige og nationale begivenheder på DR1. Læs mere

Tirsdag 29. november 2005
TV3 tilfreds med Robinson
Selvom Robinson Ekspeditionen på TV3 gennem de sidste mange år har tabt seere er stationen stadig tilfreds med programmet, der er en seermagnet for TV3. Endnu er der ikke taget stilling til om programmet også skal sendes i 2006, men det virker sandsynligt, at TV3 vil fortsætte succesen. Læs mere

Tirsdag 29. november 2005
Ukodede Eurosport flytter
Den digitale ukodede Eurosport på Astra 19.2 grader øst flytter til frekvensen 12.266 GHz H. Flytningen sker, i følge digitalt.tv, fordi tyske ZDF har fået påbud om, at man ikke må samarbejde med kommercielle kanaler. Eurosport må derfor flytte ud af ZDF MUX'en på den hidtidige frekvens fra 1. januar. Der sker ikke ændringer for de analoge signaler fra Eurosport. (KJ)

Mandag 28. november 2005
Oldefar blev årets Robinson 2005
Årets Robinson-vinder og vinder af én mio. skattefire kr. blev iflg. B.T. den 62-årige oldefar Mogens Brandstrup fra Skive; hans 19-årige barnebarn har tidligere i år gjorde ham til en ung oldefar. Han blev betegnet som både stærk, sej og senior, da han mandag aften blev en million skattefrie kroner rigere i den 8. udgave af TV3's reality-program 'Robinson-Ekspeditionen'. Mogens Brandstrup er den ældste finalist nogensinde i en Robinson-dyst, og han omtales som en populær vinder og ikke mindst beskrives hans præstation som 'sejt' i en konkurrence, der i meget høj grad har været fysisk. (SHN)

Mandag 28. november 2005
Qatar: Al-Jazeera snart på engelsk
Al-Jazeera åbner iflg. Bloomberg sin engelsk-sprogede tv-kanal i 1. kvartal 2006 og den nye kanal skal sendes fra fire forskellige steder: Washington i USA, London i England og Doha i Qatar mens Malaysia bliver det asiatiske knudepunkt. (SHN)

Mandag 28. november 2005
Dagblade vil lægge låg på DRs udvikling
Danske Dagblades Forening (DDF) mener, at der bør være en grænse for DRs kommercielle udvikling - og grænsen skal iflg. brancheorganisationens adm. direktør Ebbe Dal defineres på grundlag af, i hvor høj grad det er rimeligt, at man kommercialiserer en produktion, som er skabt på et licensfinansieret grundlag. Han siger til Ritzau, at DDF ikke ønsker, at DR skal udvikles til en multimedievirksomhed med alle former for kommercielle medieaktiviteter. Udmeldinger kommer forud for de mediepolitiske forhandlinger. (SHN)

Mandag 28. november 2005
UK: Ikke flere Mr. Bean komedier
Det er snart helt slut med at opleve Rowan Atkinson som Mr. Bean. Den sidste tv-sketch er indspillet og næste år kommer spillefilm nummer to med Mr. Bean - men så er det også helt slut. Iflg. B.T. er problemet, at Atkinsons blotte ansigt får publikum til at skrige af grin. Selvom der ikke er noget at grine af. Rowan Atkinson har tjent 60 mio. pund (knap 700 mio. kr.) på rollen som Mr. Bean. (SHN)

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 [>]









  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002