Kontakt os







 


Mandag 31. januar 2005
400.000 seere blev trætte af politisk tv-duel
400.000 seere stod af, da statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og Socialdemokraternes formand, Mogens Lykketoft, dystede i tv på DR1 søndag aften. Læs mere

Mandag 31. januar 2005
Finland: Alma Media sælger radio- og tv-virksomheden
Den svenske Bonnier-koncern køber finske Alma Medias radio- og tv-virksomhed for 3,4 mia. kr. Taberen er den norske Schibsted-koncern. Læs mere

Mandag 31. januar 2005
Schibsted opgiver nordisk tv-kamp
Den norske mediegigant, Schibsted, indrømmer nu, at kampen om herredømmet over de kommercielle tv-stationer i Norden er tabt. Læs mere

Mandag 31. januar 2005
DK4 sender valgduel mellem Fogh og Lykketoft
I lighed med sidste uges valgduel i mellem Anders Fogh Rasmussen og Mogens Lykketoft i Brøndby-hallen, kan vælgerne se tirsdagens "omkamp" på DK4. Ifølge Ritzau sender tv-kanalen duellen fra Atletion i Århus i sin fulde udstrækning fra kl. 21.00. (TN)

Mandag 31. januar 2005
Big Brother-selskab til salg
Endemol, der er selskabet bag blandt andet udviklingen af tv-showet ’Big Brother’ er sat til salg. Endemol ejes i dag af spanske Telefonica, der købte Endemol i 2000 for godt 41 mia. kr. Berlingske Tidende skriver i dag, at selskabet er bogført til 6.5 mia. kr. og at stifteren John de Mol ikke har planer om at generhverve Endemol. (KJ)

Mandag 31. januar 2005
Radio Silkeborg starter net-tv
Radio Silkeborg holder fredag den 4. februar åben hus fra kl. 13-16 i forbindelse med 20 års jubilæum. I samme forbindelse begynder stationen, at sende lokal-tv på nettet. Adressen bliver silkeborgtv.dk og her vil der udover nyheder være firmaprofiler, reklamer og andre informationer. (KJ)

Mandag 31. januar 2005
TV 2-dokumentarer vandt priser
Det går godt for dokumentargenren på TV 2. Tidligere på måneden hentede TV 2s dækning af Dan Lynge-sagen dansk journalistisk fornemste hæder Cavling-prisen, og lørdag fik to internationale dokumentarprogrammer, som TV 2 har stået i spidsen for og har verdensrettighederne til, to af verdens bedste dokumentarpriser. Det skete ved den amerikanske Sundance Film Festival, som Robert Redford står bag. Læs mere

Lørdag 29. januar 2005
Fogh og Lykketoft mødes i ordduel på DR1
Statsministerkandidaterne Anders Fogh Rasmussen (V) og Mogens Lykketoft (S) mødes søndag aften i en tv-duel, hvor de fra hver sin pult, stående, skal forsøge at svare klart og sagligt om deres politik inden for nøje afmålt tid. Den amerikanskinspirede duelform har Reimer Bo Christensen som ordstyrer. Publikum, som især består af studerende, skal tie stille under debatten og må altså hverken sige buh eller klappe, sådan som det foregår ved andre debatmøder. Ordduellen sendes søndag kl. 21.15 på DR1 fra Musikhuset Århus og varer en time. (TN)

Fredag 28. januar 2005
Ny vært på Temalørdag
DR2's Temalørdag får ny vært. Det er den 39-årige journalist Anders Stahlschmidt, der får sin debut på lørdag i aftenens tema 'Prinsen, kejserinden og den sidste zar'. Anders Stahlschmidt kommer fra Nordisk Film, hvor han i de sidste fire år har været underholdningschef. Læs mere

Fredag 28. januar 2005
16 pct. færre husstande til TV 2 Charlie
Efter at TV 2 Charlie fra årsskiftet blev en betalingskanal, er antallet af husstande som modtager kanalen faldet fra 63 pct. til 53 pct, oplyser TV 2 | Medienyt. Reduktionen i antallet af husstande er faldet med knap 16 pct., mens antallet af personer, som over en uge ser mindst et kvarter på TV 2 Charlie, kun er reduceret fra gennemsnitlig 597.000 personer i 2004 til 573.000 personer de første tre uger af 2005. Det svarer ifølge TV 2 | Medienyt til, at fald på 4 pct. i den såkaldte ugentlige dækning. (TN)

Fredag 28. januar 2005
Igen ulovlige reklameafbrydelser på TV Danmark
Radio- og tv-nævnet har endnu engang påtalt ulovlige reklameafbrydelser på TV Danmark - og endda i tre danske programserier på én og samme aften, den 30. september 2004. Ifølge TV 2 | Medienyt blev programserierne 'Strandvejsvillaen', 'Stop tyven' og 'Reportagen' hver for sig opdelt i flere udsendelser selv om de hver især havde en fortsættende handling. TV Danmark slipper dog for sanktioner fordi Radio- og tv-nævnet tager til efterretning, at udsendelserne er produceret og udsendt før mødet mellem nævnet og TV Danmark om bl.a. afbrydelse af programmer med reklameblokke. (TN)

Fredag 28. januar 2005
Jens Gaardbo midlertidigt tilbage på TV 2
TV 2s tidligere nyhedschef Jens Gaardbo bliver i februar vikar på 'Go'morgen Danmark' for Michael Meyerheim, der holder en måneds orlov. Jens Gaardbo skal desuden være vært på TV 2s afslutningsdebat før folketingsvalget, oplyser TV 2 | Medienyt. (TN)

Torsdag 27. januar 2005
BBC Prime filmer i Randers Regnskov
BBC's produktionshold bag børnenaturprogrammet 'Really Wild Show', er i disse dage er i Randers Regnskov for at optage til den nye serie, som bliver sendt på BBC Prime herhjemme i løbet af efteråret. I alt 14 afsnit fra Randers Regnskovs omgivelser. Denne form for eksponering af Randers Regnskov til BBC Prime-seere over hele verden har man aldrig før set, og i det hele taget er det sjældent, at noget optages til BBC under danske himmelstrøg. Programmet 'Really Wild Show' viser indslag fra hele verden og præsenteres af en vært i et studie, der altså p.t. er sat op i Randers Regnskov. BBC Prime kender endnu ikke den nøjagtige dato for programmerne fra Randers Regnskov, men de vil blive oplyst senere. (TN)

Torsdag 27. januar 2005
DR søger landbofamilier til tv-serie
Om et år sender DR otte dokumentarudsendelser om det moderne liv på landet. I den forbindelse er DR på udkig efter deltagere til den nye tv-dokumentarserie, skriver bladet Dansk Landbrug. Hver udsendelse tager udgangspunkt i en gård og de mennesker, der lever der. De medvirkende landmænd fortæller om deres liv, og hvorfor de lever og driver deres landbrug, som de gør. (TN)

Torsdag 27. januar 2005
DR holder Melodi Grand Prixets 50-års jubilæum i Forum
Der er 50 års Grand Prix-sange at vælge imellem, når hele Europa skal kåre alle tiders bedste vindersang. Det sker i et to timer langt jubilæumsshow fra Forum i København den 22. oktober 2005, hvor 14 nominerede sange bliver fremført live af en lang række tidligere Grand Prix-stjerner. Læs mere

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 [>]








  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002