Kontakt os







 


Fredag 30. januar 2004
Kundeflugt truer TDC Kabel TV
TDC Kabel TV venter, at 10.000 kunder opsiger deres aftale på grund af en ny prispolitik. Knap 100.000 kan se frem til årlige prisstigninger på mellem 50 og 1000 kr. Læs mere

Torsdag 29. januar 2004
TV 2 satser på livsstils-reality
Reality og livsstil blandes sammen i et nyt australsk tv-koncept, som TV 2 har sikret sig de skandinaviske rettighederne til. "The Block" får dansk præmiere til efteråret. Læs mere

Torsdag 29. januar 2004
UK: Fratrædelser i toppen hos BBC
I går fratrådte BBCs bestyrelsesformand Gavyn Davis posten – i dag fulgte BBCs direktør Greg Dyke efter. Fratrædelserne er sket efter en sønderlemmende kritik af BBC i den såkaldte Hutton-rapport, jvf. BCCs rolle i våbeninspektøren David Kellys selvmord, hvor en journalist har bragt urigtige oplysninger. Samtidig har BBC i dag givet premiereminister Tony Blair en undskyldning. Resten af BBCs bestyrelse overvejer i øjeblikket om de også skal træde tilbage. Kritikken kommer ubelejligt for BBC hvis lovgrundlag skal til revision om to år (KJ)

Torsdag 29. januar 2004
Viasat Sport - 1, 2 og 3
Søndag den 1. februar supplerer Viasat sin sportsdækning på tv ganske massivt. Udover sport på TV3 og 3+ samt sportskanalen Viasat Sport, går to helt nye sportskanaler i luften i Danmark; Viasat Sport 2 og Viasat Sport 3. Samtidig ændres navnet på den nuværende sportskanal til Viasat Sport 1. Seerne kan dermed se frem til masser af sport på TV - og de tre sportskanaler får allerede fra premieren på søndag hver sin markante profil, så seerne ved, hvad de kan finde på hvilken kanal. Læs mere

Torsdag 29. januar 2004
Smartcardforhandler under anklage
Tirsdag eftermiddag rykkede Scandinavian Tv Organisations against Piracy (STOP) ind hos en forhandler i Ringsted, der handler med såkaldte blanke smartcards. En landsretsdom fra efteråret giver nemlig STOP medhold i, at kortene primært bruges til kodning af betalingsprogrammer og dermed fungerer som piratkort. Aktionen fra Ringsted resulterede i beslaglæggelse af forhandlerens varelager af smartcards. Læs mere

Onsdag 28. januar 2004
Unge kvinder vilde med 'De Fantastiske 5'
TV3 havde tirsdag aften premiere på programmet ’De Fantastiske 5’, hvor fem homoseksuelle mænd tager en heteroseksuel mand under kærlig behandling og giver ham tips om alt fra boligindretning over mad til personlig pleje, så han bliver klar til en begivenhed i sit eget liv. I går aftes skulle hovedpersonen Dan invitere kæresten og familien til middag. Og man kan roligt sige, at seerne tog rigtig godt imod både 'De Fantastiske 5' og hovedpersonen Dan. Ikke mindst blandt de unge kvinder. Læs mere

Onsdag 28. januar 2004
TvDanmark skal give overskud
TvDanmarks nye administrerende direktør er på vej til at relancere begge TvDanmark-kanaler. Målet med relanceringen er, at stationerne inden for tre år skal give et pænt tocifret million overskud. Læs mere

Onsdag 28. januar 2004
Tyskland: Maraton-Big Brother
Næste omgang Big Brother i Tyskland bliver et rigtigt maraton-ophold på et år. Præmien er også steget og vil for vinderen være på en million euro, skriver Politiken i dag. Showet bliver vist for femte gang på RTL2. (KJ)

Tirsdag 27. januar 2004
371.000 så ‘Par på prøve’
Et af tidens nye programmer på TV3 er ’Par på Prøve’, hvor to familier bytter mor i otte dage. I går var der sæsonpremiere på en ny omgang af serien. Her byttede familierne Amming og Schürer Jensen familielivet ved at bytte fruer med hinanden. Men det var absolut ikke kun de to familier, der fik gode ting ud af at medvirke i programmet. TV3-seerne tog pænt imod den nye sæson. I gennemsnit fik programmet 296.000 seere og en 11.5 pct. rating og 28 pct. i share. Da programmet havde flest seere var 371.000 seere inde og se de to familiers prøvelser. Læs mere

Tirsdag 27. januar 2004
25.000 har meldt sig til DR/Panelet
Efter endnu en kampagne har 25.000 seere nu meldt sig til at vurdere udsendelser i DR/Panelet, der blev etableret for 10 måneder siden. Læs mere

Mandag 26. januar 2004
USA: Jack Bauer & Co. vandt Golden Globe
Kiefer Sutherland og hans medspillere har netop vundet statuetten for bedste dramaserie ved den prestigefyldte Golden Globe-uddeling i USA. Læs mere

Mandag 26. januar 2004
Farmen-deltagerne vender hjem
For halvanden måned siden tog 17 ukendte danskere til Sydafrika for at deltage i TV3s nye realityprogram 'Farmen'. I 52 varme dage har de 17 levet på en totalt isoleret farm i Sydafrika uden nogen former for moderne hjælpemidler. De har selv skulle sørge for mad og andre fornødenheder, ligesom de har forsøgt at få en hverdag til at fungere. Opholdet på farmen i Sydafrika har absolut ikke været nogen dans på roser. Noget af det sværeste for deltagerne har været det store savn af familie og venner - ikke mindst gennem jul og nytår. Lørdag vendte deltagerne så hjem til Danmark igen. Gennemvarme, brune og mange oplevelser rigere. Showet har været en succes i udlandet og vises nu snart i en dansk version. (KJ)

Mandag 26. januar 2004
Dokumentar-vinder tilbage til DR
Tv-journalisten Anders Riis-Hansen - der i midten af 80erne hentede sine første tv-erfaringer i DRs tidligere B&U-afdeling - skal de næste tre år producere dokumentarprogrammer til DR, skriver Berlingske Tidende. I de senere år har Anders Riis-Hansen skabt flere meget roste dokumentarprogrammer sammen med kollegerne Poul Martinsen og Jørgen Flindt Pedersen. Serien "Høje Historier" - om livets glæder og sorger i et højhus - blev vist på TV 2 og belønnet med en Tv-Oscar i 1998. "Drengene fra Vollsmose", som Anders Riis-Hansen lavede sammen med Jørgen Flindt Pedersen til Det Danske Filminstitut og TV 2, blev i 2001 valgt som Årets Dokumentarserie. (TN)

Mandag 26. januar 2004
Forslag om mere nordisk tv
En arbejdsgruppe under Nordisk Ministerråd har afleveret forslag til, hvordan der kan komme flere tv-udsendelser på skærmen fra vore nordiske nabolande, skriver Berlingske Tidende. I rapporten foreslås det bl.a, at der etableres en fælles nordisk tv-kanal for børn og unge, og en fælles nordisk filmkanal. Samtidig bør de nationale tv-kanaler markedsføre deres programmer mere aktivt overfor nabolandenes tv-kanaler, mener arbejdsgruppen. (TN)

Mandag 26. januar 2004
Fogh-fraklip lækket fra privat firma
DR har afsluttet sin undersøgelse af, hvordan fraklip fra dokumentarprogrammet 'Fogh bag facaden' kunne komme i de forkerte hænder. Efter al sandsynlighed skyldes fadæsen en af de eksterne leverandører, DR brugte i forbindelse med programmet. Læs mere

1 2 3 4 5 6 7 8 [>]









  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002