Kontakt os






 

Julie og Peter Kær værter i bryllupsshow
Torsdag 29. april 2004
Af Thomas Nielsen
 
Nummer 2 ved den første popstars-finale på TV 2, Julie Berthelsen, bliver - sammen med entertaineren Peter Kær - værtspar ved TV 2s royale underholdningsprogram. Programmet bliver en væsentlig del af det officielle Danmarks fest på Christiansborg for kronprins Frederik og Mary Donaldson, skriver Politiken.
Festen afholdes tirsdag 11. maj og transmitteres samtidig i TV 2. Tre dage før det store bryllup skal de mange hundrede gæster på rigsborgen både diverteres med god mad og drikke samt et underholdningsprogram, som hoffet har bedt TV 2 arrangere.

Blandt de kunstnere, der skal underholde det kongelige selskab er Linie 3, Søs & Kirsten, Anders Lund Madsen og Søren Østergaard fra Zirkus Nemo foruden Søs Fenger, Bobo Moreno, Caroline Henderson, Claus Hempler, Dicte, Bent Fabricius-Bjerre og Liv Lykke.

Julie Berthelsen og Peter Kær suppleres i programmet af Jes Dorph-Petersen som kommentator.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002