Kontakt os







 

Flere programmer tekstes på DR
Mandag 29. marts 2004
Af Karsten Jensen
 
Sidste år tekstede DR sammenlagt 2852 timers danske tv-udsendelser, men alligevel får DR af og til henvendelser og læserbreve fra seere, der spørger, hvorfor DR ikke tekstede en bestemt udsendelse. Blandt andet derfor vil DR fra den 1. april tydeligere markere, om man kan slå danske tekster til via DRs tekst-tv.
Rent praktisk kommer det til at ske, ved at skiltet "TTV s. 399" kommer på skærmen i fem-otte sekunder, når en tekstet udsendelse begynder på DR 1 eller DR 2.

Omkring en halv million danskere har problemer med hørelsen på den ene eller den anden måde, og indsatsen skal ses som et led i, at DR gør mere for de døve og hørehæmmede, forklarer udviklingsredaktør Carl Otto Dethlefsen fra DR TV:

"DR tekster flere og flere dansksprogede programmer, men vi har konstateret, at ikke tilstrækkeligt mange kender til muligheden med at hente danske tekster via tekst-tv," siger han.

En undersøgelse, som DR TV-Medieforskningen har lavet for nylig, viser for eksempel, at 28 procent af tekst-tv-brugerne ikke ved, at der ofte findes danske undertekster på side 399.
Samme undersøgelse viser dog samtidig, at flere fik øjnene op for tekst-tvs undertekstningsfunktion i 2003. Sidste år brugte 800.000 seere - eller næsten 18 procent - teksterne på et eller andet tidspunkt mod cirka 570.000 seere i 2002.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002