Kontakt os






 

Suzanne Bjerrehuus, Thomas Mygind og Karen Thisted værter i TV Akademiet
Torsdag 18. marts 2004
Af Karsten Jensen
 
Den 6. april vender Suzanne Bjerrehuus og Karen Thisted tilbage på de danske tv-skærme, når de – bistået af Thomas Mygind – udgør dommerpanelet i TvDanmarks nye programserie TV Akademiet. TV Akademiet er en direkte forlængelse af relanceringen af TvDanmark, der er en realitet den 4. april.
TvDanmark har åbnet døren for alle, der har en drøm om at blive tv-vært. De udvalgte studieværts-aspiranter skal overbevise de tre erfarne tv-personligheder om, at de har netop dét, der skal til for at blive studievært, og dermed blive et af de nye ansigter på det nye TvDanmark.

I de sene vintermåneder er der blevet afholdt castings over hele landet – hvor mere end 500 aspiranter mødte op, mens mange valgte at sende bånd ind til TvDanmark. Den erfarne medietræner Leif Adolfsson, som har coachet nogle af Danmarks dygtigste studieværter og skuespillere, foretog den krævende udvælgelse, og hans første opgave var at minimere de mange ansøgere til 25 personer, der møder til audition foran det kompetente og professionelle panel, bestående af Suzanne Bjerrehuus, Karen Thisted og Thomas Mygind.

Panelet beslutter efter denne audition, hvilke 15 deltagere der skal optages på TV Akademiet og følge den videre træning i klassiske studieværts-discipliner. Deltagerne bliver blandt andet trænet i at læse nyheder op med brug af teleprompter, tage imod beskeder i en øresnegl, styre en quiz og lave interviews med både kendte og helt almindelige mennesker på gaden. Desuden skal de styles, og i det hele taget lære at begå sig foran kameraerne.

Leif Adolfsson arbejder intensivt med deltagerne under hele forløbet, ligesom en række eksperter vil give deres viden og erfaring videre til deltagerne i forbindelse med de mange praktiske øvelser undervejs. Panelet bedømmer deltagernes præstationer fra uge til uge, og langsomt indsnævres feltet, så der til sidst er tre deltagere tilbage, der alle bejler til en værtskontrakt med TvDanmark. Den endelige udvælgelse foretages af seerne ved det direkte finaleshow sidst i maj.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002