Kontakt os







 

To DR-chefer degraderes som følge af dokumentar-fup
Lørdag 28. februar 2004
Af Stig Hartvig Nielsen
 
De to DR-chefer Henrik Grunnet og Henrik Hartmann mister iflg. B.T. i dag deres chefposter og ryger ud af DR TVs Chefredaktion. Fremover må de nøjes med stillinger i DR, som ikke indeholder nogen form for chefansvar. Dermed har DR placeret hovedansvaret for det manipulerede klip i DR-dokumentarer 'Det tager børn da ikke skade af'.
Chefen for DR-undervisning, Peter Zinckernagel, der ellers har taget det fulde ansvar for klippet, slipper derimod iflg. avisens kilder for nogen form for straf. Zinckernagel gjorde sig ellers bemærket ved at nægte at give dagplejemor Anny Jantzen fra Mors en uforbeholden undskyldning blot et par dage inden DRs generaldirektør, Christian S. Nissen, gik ud med en klar undskyldning til Anny Jantzen. Det var Anny Jantzen, der blev udsat for den grove manipulation, ved at det i tv-programmet blev fremstillet som om hun gav en lille dreng en lussing.

Programmets tilrettelægger, Hanne Ida Alsbirk, slipper med en påtale.

Formanden for DRs journalistgruppe, Bodil Rahbek, siger til B.T., at hun finder det befriende, at der nu er sat punktum i den her sag.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002