Kontakt os






 

Døve raser over dårlig tekstning af Krøniken
Torsdag 26. februar 2004
Af Thomas Nielsen
 
600.000 danskere er høre-handicappede. De har problemer med at følge med i DRs populære søndagsserie Krøniken, fordi den er tekstet mangelfuldt. Nu retter døve en hård kritik mod DR.
Kritikken kommer fra Landsforeningen for Bedre Hørelse, efter at foreningen har modtaget mange henvendelser fra døve, der undrer sig over, at første afsnit af Krøniken overhovedet ikke var tekstet. De følgende afsnit har været tekstet, men flere hele sætninger i dialogen er klippet ud, så døve ikke får den samme oplevelse af serien som hørende, skriver Politiken.

"Danmark er et rent u-land, hvad angår tekstning og service til især de døvblevne (folk, der er blevet døve efter fødslen, red.), og svært hørehæmmede, som er 100 pct. afhængige af teksterne. Derudover er der ca. en halv million danskere, som har problemer med hørelsen og derfor har glæde af tekster", skriver foreningen i et brev til kulturminister Brian Mikkelsen (K) og DRs generaldirektør Christian Nissen.

Ifølge public service kontrakten skal DR forbedre servicen til de døve fra 1. januar 2003 til udgangen af 2006. Landsforeningen for Bedre Hørelse er skuffet over, at det endnu ikke er sket og foreningen undrer sig over, at DR ikke bruger det samme hurtigskriver-system som deres svenske kollegaer, der ifølge foreningen tilbyder en langt bedre service til døve og hørehæmmede.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002