Kontakt os







 

TvDanmark skal give overskud
Onsdag 28. januar 2004
Af Karsten Jensen
 
TvDanmarks nye administrerende direktør er på vej til at relancere begge TvDanmark-kanaler. Målet med relanceringen er, at stationerne inden for tre år skal give et pænt tocifret million overskud.
Som det ser ud i dag løber TvDanmark 1 rundt, mens søsterstationen TvDanmark 2 giver underskud. Den nye direktør Henrik Ravn, udtaler til Børsen, at han ikke ser så meget på de enkelte kanaler men mere på rentabiliteten i et samlet hele.

»Der er en masse at løfte på på netværket, men det er ikke et mål i sig selv, at det skal give overskud. I sidste ende kan et overskud på den ene kanal opveje et underskud på den anden… Det er de samlede tv-aktiviteter, der tæller,« forklarer Henrik Ravn.

TvDanmark 1 og 2 har i dag en kommerciel share på 14-15 pct. og målet er at sharen kommer op på knap 20 pct., hvilket giver udsigt til en indtjeningsforbedring på cirka 60-80 millioner kroner.

”Man har i SBS haft succes i andre lande med at sætte programfolk i spidsen for kanalerne. Det er også det, man nu forsøger i Danmark. Man tror på, at når først man har drevet den kommercielle share op, er det lettere at drive salget op bagefter - end omvendt. I Norge så fremtiden endnu mere sort ud for to år siden, end vores gør i dag. Der var underskud på 80-90 mio. kr. Nu giver det overskud, så det er gået stærkt”, forklarer Henrik Ravn til Børsen og hentyder til den kommende relancering af begge kanaler i april. Endvidere forklarer han, at seerprofilen i dag er for ung og at den fremover vil blive bredere.

TvDanmarks udbredelse er større end eksempelvis TV3s, mens TV3s seertal er bedre. I fremtiden skal TvDanmark være bedre til at udnytte sin større udbredelse.


Funktioner

Printervenlig version









  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002