Kontakt os







 

USA: Jack Bauer & Co. vandt Golden Globe
Mandag 26. januar 2004
Af Karsten Jensen
 
Kiefer Sutherland og hans medspillere har netop vundet statuetten for bedste dramaserie ved den prestigefyldte Golden Globe-uddeling i USA.
Kiefer Sutherland og resten af folkene bag den hæsblæsende spændingsserie fik natten til mandag dansk tid papir på, at '24 timer' er den bedste dramaserie på tv. Det var ved den prestigefyldte Golden Globe-prisceremoni, at det blev endeligt slået fast, at serien med sin tredje årgang er mere end bare i topform - den er bedre end nogensinde. Og de danske seere behøver ikke vente længe, før de kan få syn for sagn - TV 2 har premiere på de to første af de nye afsnit allerede på søndag, 1. februar.

To gange før har '24 timer' været nomineret til den eftertragtede pris, og Kiefer har én gang personligt vundet prisen for bedste mandlige hovedrolle, men den helt store pris serien hidtil ikke kunnet trække i land på trods af en stadigt voksende popularitet både i USA og verden over. Lige indtil i søndags altså.

At '24 timer' ikke længere skal vente forgæves på en Golden Globe, er der god grund til. For Jack Bauers nye døgn er mindst ligeså adrenalinpumpende og nervepirrende, som de to foregående, der allerede har gjort serien til en årlig tv-begivenhed. Denne gang er det ikke bare sit land, enmandshæren Bauer må redde, men hele jorden - nogen truer nemlig med at slippe en kunstigt skabt virus løs, der er mere dødelig og smitsom end nogen kendt sygdom. Og det var netop seriens fantastiske og konstant overraskende historie Kiefer Sutherland selv fremhævede efter prismodtagelsen som årsag til sejren, selvfølgelig i kombination med det store og toptunede tekniske hold, der får serien til at se flottere ud end nogen anden på tv.


Funktioner

Printervenlig version









  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002