Kontakt os







 

De 10 Grand Prix-sange er fundet
Tirsdag 30. december 2003
Af Karsten Jensen
 
Der står både gamle kendinge, helt nye navne og navne, man ikke tidligere har forbundet med Melodi Grand Prix, bag de 10 sange til Dansk Melodi Grand Prix 2004.
315 komponister og tekstforfattere havde indleveret bidrag til Grand Prixet, som holdes i Atletion i Århus den 7. februar. De er nu blevet vurderet af et bedømmelsesudvalg, som ikke har kendt navnene på komponisterne og tekstforfatterne, da de lyttede.

I kategorien ’gamle kendinge’ er eksempelvis Helge Engelbrecht, der er med for 9. gang i Dansk Melodi Grand Prix, og Mette Mathiesen, som var med til at skrive Aud Wilkens vindersang 'Fra Mols til Skagen' i 1995. Men også Søren Poppe - vinder i 2001 som en del af Rollo & King - har en sang med i 2004-konkurrencen.

Hvem, der skal fremføre sangene afslører DR den 7. januar.

De 10 sange er - nævnt i tilfældig rækkefølge:
1. 'Prinsesse' - med musik og tekst af Jimmy Colding og Danny Linde (Zididada)
2. 'Lykkelig i nat' - med musik og tekst af Mette Mathiesen
3. 'For jeg kan li' dig' - musik: Misha Popovic, tekst: Nanna Kalinka Bjerre
4. 'Mest når det er regn" - musik og tekst: Niels Drevsholt
5. 'Lonnie, kom nu hjem' - musik og tekst: Henrik Askou og Regin Fuhlendorf
6. 'Kys mig en gang til' - musik og tekst: Nanna Larsen
7. 'Sig det' løgn' - musik og tekst: Ivar Lind Greiner
8. 'Solens sang' - musik og tekst: Helge Engelbrecht
9. 'Hvor end du går hen' - musik og tekst: Søren Poppe
10.'Stjerner blinker i dit navn' - musik og tekst: Jan Klausen


Funktioner

Printervenlig version








  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002