Kontakt os







 

TV3 ansætter Rasmus Steentoft
Fredag 28. november 2003
Af Stig Hartvig Nielsen
 
TV3 har netop ansat den nu tidligere dokumentar- og redaktionschef på Nordisk Film, Rasmus Steentoft (33) som redaktør i TV3s programafdeling fra midten af december 2003.
"Rasmus Steentoft er journalistisk en fremragende tv-kapacitet, der skal være med til at løfte TV3 ind i 2004. TV3 har aldrig investeret så mange penge i danske programmer i et forårs programflade som vi gør nu. Med ansættelsen af Rasmus Steentoft sikrer TV3 sig en forstærket fokusering på programmernes kvalitet i både indhold og produktion - og vi er meget sikre på, at vi i foråret har tilbud til seerne, der vil give TV3 en fremragende start på det nye år", siger TV3s adm. direktør og programchef Jesper Grønholdt.

Rasmus Steentoft blev uddannet journalist i 1997, hvor han bl.a vandt DRs tv pris med et afgangsprojekt om illegale flygtninge i Danmark. I 1997 blev han fastansat på Nordisk Film TV, hvor han blandt andet har arbejdet med programmer som "Missionen", "48 timer", dokumentarserien "Bryllupper", "Solo" og "Født for tidligt" m.fl. I 2001 blev Rasmus Steentoft vært og redaktionschef på serien "Fornemmelse for Mord" og dokumentarserien "Livet På Børneafd." Senest har Rasmus Steentoft arbejdet som producent på TV3-programmet "Et liv på grænsen - med Biker Jens".

"TV3s Programafdeling agter naturligvis at bruge Rasmus' engagement og faglighed sammen med de øvrige programredaktører til at sikre den meget positive udvikling, TV3 er i gang med. Vi lever af at underholde seerne, og hvad enten vi laver realityprogrammer, ren underholdning eller prøver grænser af i dokumentargenren, så kan seerne være sikre på, at TV3s Programafdeling sammen med produktionselskaberne gør alt for at levere det bedst mulige program i alle genrer. Med denne nyansættelse har TV3 nu fået samlet en række meget dygtige folk i Programafdelingen, og der er ingen tvivl om, at dette team i Programafdelingen vil sikre os et solidt forår. Vi glæder os selv meget til at præsentere forårets nye TV3-programmer for offentligheden i starten af det nye år", siger Jesper Grønholdt.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002