Kontakt os







 

'Før søndagen' videreføres
Tirsdag 30. september 2003
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Lørdagsprogrammet med salmesang og bibeloplæsning på DR, 'Før søndagen', har i flere omgang været lige ved at blive taget af programmet - men overlever og vil fra 2005 blive fornyet.
Dialog betaler sig. Det kan ledelsen i KLF, Kirke & Medier skrive under på efter et møde med Tv-direktør Jørgen Ramskov og DR2-chef Gitte Rabøl fredag. DR-ledelsen har lyttet til KLF, Kirke & Mediers ønsker og besluttet, at programmet 'Før søndagen' skal videreføres, og fra januar 2005 i fornyet udformning.

Programmet ses gennemsnitlig af 140.000 seere, dvs. ca. 17 pct. af dem, der ser tv på det tidspunkt.

Gennem de senere år har der været en livlig debat om det korte programs fremtid. Således har det flere gange været lige ved at forsvinde, og gennem de seneste år har der været tale om genudsendelser af tidligere års produktioner. Flere af de medvirkende i udsendelserne er blevet voksne, og med indførelsen af en ny salmebog ved i pinsen i år, er genudsendelserne ved at være et problem.

I 2004 vil der endnu engang blive tale om genudsendelser af programmer, men så er det også slut.

Ledelsen i DR har bedt TRO-redaktionen iværksætte forberedelser til at producere nye udsendelser, hvor de nye salmer bliver toneangivende. Om konceptet på udsendelserne fastholdes som hidtil, er til debat - men hovedessensen i programmerne bevares.

KLF, Kirke & Mediers formand Frede Jørgensen hilser DRs beslutning velkommen, og glæder sig over, at en lang tids dialog nu fører til et positivt resultat med hensyn til 'Før søndagen'.




Funktioner

Printervenlig version









  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002