Kontakt os







 

TV 2 sætter fokus på børneopdragelse
Onsdag 27. december 2017
Af Redaktionen
 
Opdragelse er noget, der interesserer de fleste. Fra tirsdag den 2. januar sætter TV 2 fokus på opdragelsen og på den udskældte generation af curlingforældre og giver råd til, hvordan forældre kan opdrage børn til at blive selvsikre, omsorgsfulde og begejstrede verdensborgere.


I TV 2's nye programserie 'Opdrag en vinder' er Sofie Münster og Nicolai Moltke-Leth klar til at vise forældre, hvordan de kan få børnene til at udfulde deres potentiale.

Fire familier har sagt ja til at lade de to eksperter rykke ved deres måder at gå til forældrerollen på. Ved hjælp af en håndfuld principper og stor viden og erfaring til at bakke det op vil eksperterne vise, at alle kan opdrage en vinder. Ikke vindere, som dem på medaljeskamlen, men selvsikre, omsorgsfulde og begejstrede verdensborgere, lyder det fra TV 2.

'Opdrag en vinder' kan ses første gang på TV 2 tirsdag den 2. januar 2018 kl. 20.50-21.35-


Foto: Sofie Münster står bag online-magasinet Nordic Parenting og hun har skrevet bestselleren 'Klog er noget man øver sig på' og har netop udgivet bogen 'Kærlighed er ikke nok'. Nicolai Moltke-Leth er kandidat i sociologi, master i positiv psykologi og tidligere jægersoldat. Han har siden 2007 stået bag True North, som har trænet mere end 20.000 teenagere i personligt lederskab og sociale kompetencer. (Foto fra Bermuda/ TV 2)



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002