Kontakt os







 

Signe Vadgaard i spidsen for Discoverys dækning af Vinter OL
Onsdag 1. november 2017
Af Redaktionen
 
Når den olympiske ild om 100 dage tændes i Pyeongchang, Sydkorea, er det sportsvært Signe Vadgaard, der står klar til at formidle vinterlegene til seerne på Discover Networks Kanal 5 og på Eurosport. Selv betegner Discovery det som mediehusets ambitiøse satsning på at levere den mest omfattende og dybdegående dækning af vinterlegene nogensinde.


Signe Vadgaards dækning vil kunne følges på Kanal 5, Eurosport 1 og Eurosport 2 samt streamingtjenesten Eurosport Player, der er den eneste danske platform, hvor al livedækning fra OL er samlet, oplyser Discovery Networks Danmark i dag i en pressemeddelelse.

Eurosport Player vil være det eneste sted fans kan se hvert sekund, hver atlet og enhver sportsgren både online, på mobil, tablet-enheder eller tilsluttede tv'er. Mere end 4.000 timers dækning og 100 arrangementer vil blive tilgængelige.


Seerne skal føle, de står midt i begivenhederne

Bevæbnet med sin mikrofon, en kameramand og en direkte linje hjem til studierne i Danmark, bliver det Signe Vadgaards opgave at bringe alle helt tæt på vinterlegene og fortælle de mange historier, der omgiver en så prestigefyldt sportsbegivenhed.

"OL er noget helt særligt for mig. Mange bruger et helt voksenliv på træne sig op til det, så jeg er vildt glad for at få lov til at komme helt tæt på atleterne og fortælle deres historier. Og så er der alt det, der omgiver atleterne - disciplinerne, også dem vi ikke kender, og den vilde produktion der går i at afholde et Vinter-OL og sende det ud til resten af verden. Alt det skal danskerne føle, de står lige midt i, når vi går i luften," siger vært på Eurosport Signe Vadgaard.

Selvom hun har stået på ski hele sit liv, har den spirende OL-værtinde ikke 20 års erfaring med dækning af vintersport eller ekspertviden om alpint skiløb på CV'et. Hun har til gengæld iflg. Discovery en dyb passion for sport og en upoleret spørgelyst, som hun vil tage i brug, så både vintersportsentusiasterne og alle dem, der ikke kender forskel på skeleton og bobslæde, vil blive underholdt hjemme i stuerne, når hun reporterer live fra Sydkorea.

Discovery Networks Danmark har indgået et partnerskab med DR om at dele dækningen af vinter-OL i 2018 i PyeongChang, Korea, og sommer-OL i 2020 Tokyo, Japan. Discovery beholder eksklusive rettigheder til halvdelen af de olympiske discipliner ved de to Olympiske Lege, inklusive ishockey, landevejscykling og tennis. Samtidig vises alle discipliner fra begge Olympiske Lege på Discoverys kommende streamingplatform, Eurosport Player.


Fotograf: Krestine Havemann/Discovery Networks Danmark



Funktioner

Printervenlig version








  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002