Kontakt os







 

DR smider 'Ultra Nyt' ud af TV Avisens studier - Ultra-redaktør går i vrede
Mandag 23. oktober 2017
Af Redaktionen
 
Efter 12 år i DR og de seneste fem år som skaber, vært og redaktør på DRs børnenyheder 'Ultra Nyt', har Tommy Zwicky valgt at indgive sin opsigelse. Det gør han i utilfredshed over at DRs ledelse - stik imod hvad Tommy Zwicky ønskede - er i gang med at foretage en ændring i formatet. Ændringer som Zwicky frygter vil svække 'Ultra Nyt's troværdighed fremover.


"Jeg har lavet 'Ultra Nyt' i fem år, og det er mig, der har stået i spidsen for det og lavet konceptet. Det er gået rigtig godt, vi har vundet priser. Men henover det seneste års tid er vi blevet pålagt en udvikling, som jeg ganske enkelt ikke kan støtte", siger Tommy Zwicky i dag til Ekstra Bladet.

Ledelsen har valgt at at lave nogle helt konkrete ændringer i formatet, som Tommy Zwicky har kæmpet imod. Ændringerne medfører bl.a. at 'Ultra Nyt' ikke længere skal produceres i TV Avisens studie.

Tommy Zwicky gik ind i projektet ud fra tesen, at børn ønsker at blive taget seriøst, og derfor mener han ikke, at det er lige meget, om man optager i et professionelt studie eller ej. Han frygter, at det betyder, at 'Ultra Nyt' vil blive taget mindre seriøst fremover.

Redaktionschef Johanne Bagge fra B&U i DR bekræfter over for Ekstra Bladet, at man i DR ikke er enige med Tommy Zwicky om, hvordan man imødegår, at Ultra og målgruppen er i en digital omstilling. En omstilling frem til 2020, hvor DR Ultra nedlægges som flowkanal.


Arkivfoto fra DR: Tommy Zwicky. (Fotograf: Agnete Schlichtkrull)



Funktioner

Printervenlig version








  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002