Kontakt os







 

Johnny Madsen får egen shampoo i ny tv-serie om Fanø
Onsdag 18. oktober 2017
Af Redaktionen
 
TV 2 Fris nye reportageserie 'Ja for Fanø!' portrætterer beboere på øen, hvor der er højt til loftet og plads til skøre idée, og hvor man ikke kender til ordet 'nej'. 'Ja for Fanø!' får premiere på tirsdag den 24. oktober.
På Fanø er der højt til loftet og plads til skøre og originale ideer, og en af ideerne handler om ... shampoo. Musiker og maler Johnny Madsen og hans art director manager Jeanett har nemlig fundet på, at de vil lave Johnnys egen shampoo 'til træt og viljeløst hår'.


Fanø fangede

Johnny Madsen skulle egentlig kun have boet på Fanø i et år, men i dag har han boet der i 34 år. Der er nemlig ikke det sted i Danmark, hvor der er så god plads til 'sådan nogen som' Johnny og hans bedste ven og samarbejdspartner, Jeanett Exner, hvis de selv skal sige det.


Realen rocker

Jeanett Exner er, udover at være art director manager for Johnny Madsen, også chef for Fanøs kulturhus, Realen, og Realens cirka 20 frivillige.

På Realen er der travlt. Hver sommer gæster alle de kendte komikere og musikere stedet, og de kommer i høj grad, fordi de kan mærke den ekstra kærlighed og dedikation, som møder dem på Fanø. Hvor ellers får man et par hjemmestrikkede sokker med broderet navnetræk, når man tjekker ind i backstageområdet?

De frivillige har travlt med at få det hele til at spille og se godt ud, og det har Jeanett også - når hun altså ikke lige skal bruge sin tid på at hive Johnny med til shampoo-photoshoots og shampoo-fabriksbesøg.

Første afsnit af 'Ja til Fanø!' sendes på tirsdag den 24. oktober kl. 21.50 på TV 2 Fri.



Funktioner

Printervenlig version








  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002