Kontakt os







 

Flere ser TV 2 News
Onsdag 4. oktober 2017
Af Redaktionen
 
TV 2's nyhedskanal fik sit stærkeste 3. kvartal og sin stærkeste september nogensinde. "Danskerne har fået øje for, at News er meget mere end breaking news", siger chefredaktøren for TV 2 News.
TV 2 News er blevet en større del af flere og flere seeres hverdag. Kanalen bruges dagligt af flere end en halv million, og det er en stigning på 20 procent i forhold til sidste år. På ugebasis ser 1,25 mio. forskellige mennesker med på News - også en fremgang på 20 procent fra 2016. Det oplyser TV 2 i dag i en pressemeddelelse.

I 3. kvartal var TV 2 News Danmarks fjerde mest sete kanal, og i både 3. kvartal og september fik kanalen sine højeste seerandele nogensinde i disse perioder.

September 2017 var endda en måned uden de meget store breaking news-dage, og alligevel overgik måneden alle øvrige september inklusive 2011, hvor der var folketingsvalg.

"Breaking news kan noget helt særligt, men vi oplever adskillige af de 'almindelige' dage, hvor vi i kraft af varieret nyhedsdækning, debatter og stærke magasiner opnår meget høj seertilslutning. Vi er inde i en udvikling, hvor flere og flere har fået øje for, at News er meget mere end breaking news," siger kanalens chef, chefredaktør Ulla Pors Nielsen, og pointerer, at TV 2 News nu griber flere dagsordener og programsætter debatter om væsentlige samfundsemner.

"I september har vi f.eks. tre gange debatteret samfundsvæsentlige emner på bagkant af en undersøgende dokumentar på TV 2. Vi vil gerne give seerne endnu flere vitaminer, og det kan bl.a. ske i form af debatter om vigtige emner, som mange taler om," siger Ulla Pors Nielsen.

Hun glæder sig over, at det er alle dele af TV 2 News' programflade, der oplever fremgang.

Fra denne måned udvider TV 2's nyhedskanal weekendens tilbud og sender en times ’22News’ fredag, lørdag og søndag.



Funktioner

Printervenlig version








  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002