Kontakt os







 

Så blev det alligevel en stor sportssommer
Onsdag 2. august 2017
Af Redaktionen
 
Selv om sommeren 2017 er en såkaldt 'lille sportssommer', så er det suverænt sportstransmissioner, som seerne har brugt mest tid på i juli.


Med jævne mellemrum lyder der kritik af, at tv-stationerne sender for meget sport. Det skete også i sommeren 2017, hvor TV 2 udvidede dækningen af Tour de France, og hvor de danske fodboldkvinder er i kamp ved EM-slutrunden i Nederlandene.

Men hvilke tv-programmer valgte seerne egentlig at bruge mest tid på i juli 2017?

Svaret er entydigt: Sport.

Interessant nok var det faktisk især sportstransmissioner uden for primetime, som blev aktivt tilvalgt af seerne.

Det viser en oversigt over de tv-programmer og -transmissioner, som seerne har brugt flest seertimer på i juli. Oversigten er beregnet af TV 2 baseret på data fra Kantar Gallup.


26 sportsudsendelser på top 30

Listen over de 30 programmer og transmissioner, som der er brugt flest seertimer på i juli, indeholder 26 sportudsendelser – herunder samtlige 21 etaper af Tour de France.

Topscoreren over seernes tidsforbrug var 9. etape af Tour de France til Chambéry, hvor Jakob Fuglsang var med i det afsluttende favorit-udbrud, og hvor han havde muligheden for en etapesejr. Tilsammen blev der brugt næsten 1,9 millioner seertimer på at følge denne etape på TV 2 og TV 2 Play. Studieprogrammer før og efter etapen er ikke medregnet i tallet, og det er heller ikke næste dags genudsendelse af etapen på TV 2 Sport.

De øvrige sportsprogrammer på hitlisten er Danmarks fire kampe ved EM i kvindefodbold samt det regnfulde optaktsprogram til kvindernes EM-kvartfinale, som endte med, at kampen blev udsat til næste dag. Se: http://www.tvnyt.com/artikel/default.asp?id=65525

De eneste ikke-sportsprogrammer på top 30 er filmen 'The Dark Knight Rises' på TV 2 og tre afsnit af ’Kriminalkommissær Barnaby’ på DR1.


Sport var de 21 mest sete udsendelser i juli

Herunder ses listen over de 30 programmer og transmissioner, som seerne brugte mest tid på i juli 2017. Hele 24 af de 30 top-programmer og transmissioner i juli blev sendt på TV 2, mens de øvrige seks programmer/sportskampe blev sendt på DR1.

Placering - Kanal - Dato - Program - Seertimer
1. TV 2 - 9. juli - Tour de France: 9. etape - 1.897.000
2. TV 2 - 16. juli - Tour de France: 15. etape - 1.772.000
3. TV 2 - 13. juli - Tour de France: 12. etape - 1.695.000
4. TV 2 - 20. juli - Tour de France: 18. etape - 1.588.000
5. TV 2 - 21. juli - Tour de France: 19. etape - 1.413.000
6. TV 2 - 19. juli - Tour de France: 17. etape - 1.273.000
7. TV 2 - 8. juli - Tour de France: 8. etape - 1.253.000
8. TV 2 - 23. juli - Tour de France: 21. etape - 1.224.000
9. TV 2 - 2. juli - Tour de France: 2. etape - 1.219.000
10. TV 2 - 22. juli - Tour de France: 20. etape - 1.197.000
11. TV 2 - 24. juli - EM-fodbold: DK-Norge(k) - 1.114.000
12. TV 2 - 3. juli - Tour de France: 3. etape - 1.065.000
13. TV 2 - 15. juli - Tour de France: 14. etape - 1.014.000
14. TV 2 - 1. juli - Tour de France: 1. etape - 990.000
15. TV 2 - 12. juli - Tour de France: 11. etape - 979.000
16. TV 2 - 11. juli - Tour de France: 10. etape - 947.000
17. TV 2 - 18. juli - Tour de France: 16. etape - 902.000
18. TV 2 - 14. juli - Tour de France: 13. etape - 896.000
19. TV 2 - 20. juli - EM-fodbold: Nederlandene-DK(k) - 861.000
20. TV 2 - 7. juli - Tour de France: 7. etape - 859.000
21. DR1 - 16. juli - EM-fodbold: DK-Belgien(k) - 853.000
22. TV 2 - 2. juli - The Dark Knight Rises - 851.000
23. TV 2 - 5. juli - Tour de France: 5. etape - 794.000
24. TV 2 - 6. juli - Tour de France: 6. etape - 790.000
25. DR1 - 30. juli - EM-fodbold: Tyskland-DK(k) - 775.000
26. DR1 - 29. juli - Optakt til EM Tyskland-DK - 769.000
27. TV 2 - 4. juli - Tour de France: 4. etape - 766.000
28. DR1 - 29. juli - Kriminalkommissær Barnaby - 707.000
29. DR1 - 30. juli - Kriminalkommissær Barnaby - 675.000
30. DR1 - 9. juli - Kriminalkommissær Barnaby - 630.000


Foto: De danske kampe ved EM i kvindefodbold er nogle af de tv-udsendelser, som befolkningen har brugt allermest tid på at følge i tv i juli 2017. På billedet scorer Theresa Nielsen til 2-1 i den sejr over Tyskland, som har givet Danmark adgang til semifinalen. (Foto fra Scanpix / TV 2)



Funktioner

Printervenlig version








  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002