Kontakt os







 

Ny Viaplay-originalserie til september
Mandag 3. juli 2017
Af Redaktionen
 
Den 8. september får Viaplays nye originalserie 'Hassel' premiere i hele Norden – eksklusivt på Viaplay.
Sæsonpremieren lægger ud med et dobbeltafsnit efterfulgt af et nyt afsnit hver uge.

Den svenske stjerneskuespiller Ola Rapace (James Bond Skyfall, Anna Phil) spiller den ikoniske politimand Roland Hassel.

Serien 'Hassel' beskrives som en realistisk, nuanceret og usminket thrillerserie på 10 episoder. Serien er løst baseret på den ikoniske politimand Roland Hassel, som er hovedpersonen i 29 bøger skrevet af den svenske forfatter Olov Svedelid.

I første sæson følges Roland Hassel og hans kolleger i kampen mod den stadig tiltagende og voldelige kriminalitet i Stockholm. Da Hassels chef og mentor brutalt myrdes på gaden, bliver Hassel pludselig trukket ind i en hensynsløs verden med magt, penge og korruption - en gråzone, hvor intet er, som det ser ud og alt synes at hænge sammen. Jo tættere Hassel kommer på sandheden, desto farligere bliver det for hans familie. Der findes en udvej for Hassel, men det betyder også at han vil blive tvunget til at krydse alle moralske grænser.

Serien produceres af Nice-Drama, som bl.a. står bag flere filmsuccesser og er skabt af Henrik Jansson-Schweizer og Morgan Jensen, som har også har skrevet manuskriptet sammen med forfatterne Bjørn Paqualin og Charlotte Lesche.



Funktioner

Printervenlig version









  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002