Kontakt os







 

Konditorer og vilde kager i kamp på TV 2
Onsdag 28. juni 2017
Af Redaktionen
 
Mette Blomsterberg fortalte sidste efterår, at hun stoppede som dommer i DR-programmet 'Bagedysten'. Nu skal hun i stedet være vært på en ny programserie på TV 2 med titlen 'Sukkertoppen', hvor 12 af landets dygtigste konditorer dyster mod hinanden.


I seks programmer vil 12 konditorer konkurrere om at skabe de mest imponerende og uimodståelige kager i kampen om at nå den store bryllupskagefinale. Det er fra mandag den 10. juli kl. 20.00 på TV 2.

TV 2-redaktør Thomas Richardt Strøbech siger: "'Sukkertoppen' er fagnørderi med kager på et utroligt højt niveau. De 12 konditorer er både eksperter inden for deres felt og samtidig passionerede konkurrencemennesker, så jeg glæder mig utroligt meget til at se, hvad fantasi og faglighed kan udrette sammen. For de medvirkende er det kun det ypperste, der er godt nok, så jeg tror, vi får nogle kage-kunstværker at se, der både vil imponere og fascinere, samtidig med at man måske inspireres i det små, selv om man nok ikke kan gøre de medvirkende kunsten helt efter."

Mette Blomsterberg er vært, og dommerne er dessertmesteren Nikolaos Strangas fra Strangas Dessert Boutique og chefkonditor Ronnie Holmen fra Odense Marcipan. De to er dog ikke alene om at bedømme de mange kager. Publikum bliver nemlig også inviteret indenfor i køkkenet og skal være meddommere. Så de dygtige konditorer skal favne bredt, når de skaber de mesterlige kager.


Foto: Mette Blomsterberg er vært på 'Sukkertoppen'. (Foto fra Nordisk Film TV/TV 2)




Funktioner

Printervenlig version








  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002