Kontakt os







 

'TV3's 'Luksusfælden’ vender tilbage
Fredag 19. maj 2017
Af Redaktionen
 
Et af TV3s mest sete programmer - 'Luksusfælden' - vender tilbage senere i år, men det er dog ikke alle eksperterne, der har sagt ja til at medvirke.
I 18 sæsoner og mere end 200 afsnit har 'Luksusfælden' hjulpet økonomisk trængte mennesker med at få styr på økonomien. Og til efteråret får en ny række gældsramte personer mulighed for at få hjælp, oplyser Realityportalen.

'Luksusfælden' har efterhånden kørt næsten ti år. Den seneste omgang, der i sidste uge havde sæsonafslutning, toppede med et seertal på 271.000 i program 12, og igennem hele sæsonen fulgte 228.000 seere i gennemsnit med hver uge. Dermed er serien blandt de mest sete programmer på TV3.

Mette Barnes fra TV3 bekræfter over for Realityportalen.dk, at der kommer en sæson 19 af 'Luksusfælden' til efteråret.

Fem eksperter medvirkede i den seneste sæson af 'Luksusfælden', hvor både Jan Swyrtz, Mette Reissmann, Carsten Linnemann, Kenneth Hansen og Louise Frost var med til at hjælpe deltagerne. Men i den kommende sæson er Louise Frost ikke med, men det er de fire andre til gengæld.



Funktioner

Printervenlig version








  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002