Kontakt os







 

Ukraine: Melodi Grand Prix uden Rusland
Torsdag 13. april 2017
Af Redaktionen
 
Efter at regimet i Ukraine har nægtet Ruslands deltager i det europæiske Melodi Grand Prix indrejsetilladelse til Ukraine, har Rusland nu meddelt, at man ikke viser Grand Prix'et. EBU fordømmer i stærke vendinger Ukraines beslutning om at forbyde indrejse til Ruslands deltager.


Sidste år vandt Ukraine årets Melodi Grand Prix i Stockholm - foran Rusland - med en politisk og stærkt anti-russisk sang med titlen '1944' - fremført af Jamala. Derfor er det så i år den statslige ukrainske tv-station NTKU, der skal arrangere årets store internationale sangdyst.

Men én af deltagerne har Ukraine ikke ønsket skulle deltage, oplyser dr.dk, tv2.dk og wiwibloggs.com. De ukrainske sikkerhedsmyndigheder har nemlig forbudt årets russiske deltager - Julia Samoylova - at rejse ind i Ukraine. Som begrundelse angiver regimet i Ukraine, at hun tidligere har optrådt på Krim-halvøen, som Ukraine gør krav på.

Kun 24 procent af befolkningen på Krim er ukrainere; langt hovedparten er russere. Som en reaktion på statskuppet i Kiev i februar 2014, hvor bl.a. ukrainsk blev gjort til det eneste officielle sprog på alle niveauer, gennemførtes der i marts 2014 en folkeafstemning på Krim, hvor et overvældende flertal ønskede genforening med Rusland. I januar 2015 gennemførte det uafhængige tyske meningsmålingsinstitut GfK en undersøgelse på Krim, der viste, at 82 procent af befolkningen her fuldt ud støttede Krims optagelse i Rusland.


EBU forsøgte kompromis

Efter at Ukraine nægtede den russiske deltager indrejse, tilbød EBU til Rusland og tv-stationen Kanal 1, at Yulia Samoylova kunne medvirke på tv-link fra Rusland eller at Rusland kunne vælge en anden deltager.

Men Kanal 1 vil ikke acceptere disse muligheder. Kanal 1 mener, at en fjern-optræden via et tv-link vil diskriminere den russiske deltager og gå imod reglerne og principperne for konkurrencen. Muligheden med at erstatte Yulia Samoylova kan og vil Kanal 1 slet ikke overveje.


Ukraine politiserer sangkonkurrencen - EBU fordømmer

Kanal 1 slår samtidig fast, at afvisningen fra Ukrainsk side af indrejse til den russiske deltager er fuldstændig urimelig. "Grunden til det er selvfølgelig, at Ukraine vil politisere en konkurrence, hvis mål i løbet af dens 62-årige historie har været at forene folk", lyder det fra russiske Kanal 1.

EBU fordømmer på det skarpeste de ukrainske myndigheders beslutning om at nægte Yulia Samoylova indrejse. "Vi mener det underminerer Eurovisions integritet og upolitiske natur," lyder det fra Frank Dieter Freiling, formand for Grand Prix'ets styrekomité.



Funktioner

Printervenlig version









  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002