Kontakt os







 

'Hotel Halcyon' - ny britisk dramaserie
på TV 2 Charlie

Onsdag 5. april 2017
Af Redaktionen
 
Hele påsken viser TV 2 Charlie den nye britiske, historiske dramaserie 'Hotel Halcyon', som vises i otte afsnit hele ugen fra mandag den 10. april kl. 20.40.
Året er 1940. Anden verdenskrig raser, men på Hotel Halcyon midt i London er der fest, intriger, drinks og drama. På det luksuriøse hotel er der plads til at gøre, hvad man vil, så længe man har penge nok. Her er jazzen hot, og cocktailsene flyder frit. Men uden for de trygge mure er resten af Europa i krig.

Serien 'Hotel Halcyon' handler om krig, kærlighed og klassekamp. Fra den rige Hamilton-familie med deres personlige skandaler, intriger og svindel til hotellets personale, der kæmper for at holde hjulene i gang til trods for umulige gæster og bombadementer i gaderne. De har ikke meget til fælles, men altoverskyggende hemmeligheder og umulig kærlighed kæmper de alle med.

Seerne kan opleve de to prisvindende skuespillere Steven Mackintosh og Olivia Williams i rollerne som Richard Garland og Lady Hamilton, mens den prisbelønnede musiker Jamie Cullum, der har skrevet musik til serien, debuterer som skuespiller.

Hotel Halcyon kan også ses på TV 2 Play.



Funktioner

Printervenlig version








  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002