Kontakt os







 

TV 2 løfter sløret for deres julekalender
Fredag 10. marts 2017
Af Karsten Jensen
 
Mandag den 13. marts begynder optagelserne til TV 2's julekalender, 'Tinkas juleeventyr'. TV 2 lover at der er garanti for magi og nisser.
I den nye julekalender ''Tinkas juleeventyr' møder seeren nissepigen Tinka. Sammen med de andre ung-nisser skal hun den 1. december op til nissekongen og have overrakt
nisseamuletten, som markerer, at hun nu er en rigtig nisse. Men noget går galt!

Tinkas amulet skifter ikke farve, og hun indser, at hun ikke er som de andre nisser. I håbet om at blive som de andre nisser begiver Tinka sig ud på et sandt juleeventyr.

I menneskeverdenen møder hun ballademageren Lasse, og sammen kaster de sig ud i jagten på at løse gåden om nissernes tabte magi og finde svaret på, hvorfor mennesker og nisser ikke har set hinanden de sidste 100 år.

På rollelisten findes navne, som Ellen Hillingsø, Troels Lyby, Birthe Neumann, Anette Støvelbæk, Neel Rønholt, Christian Tafdrup, Mia Lyhne, Lars Knutzon og Paw Henriksen.

Rollerne som Tinka og Lasse spilles af henholdsvis Josephine Højbjerg og Albert Rosin
Harson.



Funktioner

Printervenlig version








  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002