Kontakt os







 

'Badehotellet' får en femte sæson
Tirsdag 28. februar 2017
Af Redaktionen
 
Der er fortsat mange historier at fortælle, mener de to forfattere bag TV 2-serien 'Badehotellet'. De er klar til at skrive den populære tv-series femte sæson.


Den populære tv-serie 'Badehotellet' vender tilbage i 2018 med en femte sæson, skriver TV 2 på sin hjemmeside.

Det bekræftes af forfatterne Stig Thorsboe og Hanna Lundblad samt TV 2's fiktionschef Katrine Vogelsang.

Der er nemlig en del historier, som mangler at blive fortalt på det lille hotel ved den jyske kyst.

"Vi har en masse historier, vi slet ikke er færdige med at fortælle, og vi glæder os over, at der er et stort publikum, der følger serien. Det er meget opmuntrende," siger Stig Thorsboe.

"Og så vi har slet ikke lyst til at slippe skuespillere, producer, instruktør og alle dem, som har været vores familie de sidste fem år," tilføjer Hanna Lundblad.

Manuskriptforfatterne holder dog kortene meget tæt, når det kommer til handlingen i næste sæson. Derfor vil de ikke afsløre noget endnu.

På mandag den 6. marts sendes det sidste afsnit af 'Badehotellets' fjerde sæson.

Serien har kronologisk fulgt årene fra 1928 og indtil nu, hvor fjerde sæson foregår i 1931.


Foto fra TV 2.



Funktioner

Printervenlig version









  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002