Kontakt os







 

Discovery sikrer sig rettigheder til UEFA U21 EM i fodbold
Fredag 24. februar 2017
Af Redaktionen
 
Til juni tørner den næste generation af danske, italienske, tyske og spanske fodboldstjerner sammen i Polen til UEFA U/21 Europamesterskabet i fodbold. Discovery viser alle de største øjeblikke fra turneringen på Kanal 5, Eurosport samt streamingtjenesten Eurosport Player.
Discovery er blevet udvalgt som broadcast-partner til de eksklusive pan-nordiske tv-rettigheder til UEFA U/21 Europamesterskabet, oplyser Discovery i dag i en pressemeddelelse. Aftalen inkluderer eksklusive digitale rettigheder til at streame kampene på Discoverys Eurosport Player.

Tidligere i år sikrede Discovery-ejede Eurosport sig de eksklusive rettigheder til Giro d’Italia, og er nu det eneste sted, man kan følge alle grand tours-løbene. I 2016 købte Discovery sig tillige væsentligt forbedrede rettigheder til Premier League samt forlængede rettighederne til fodboldlandsholdet.

"Vi er begejstrede over at kunne sikre os rettighederne til så spændende en turnering som UEFA U/21 Europamesterskabet i fodbold. Vi har allerede de eksklusive rettigheder til fodboldlandsholdet indtil 2022, og med denne stærke tilføjelse får danskerne mulighed for at følge mange af morgendagens stjerner på det voksne fodboldlandhold ved U21 EM. Det danske hold er i en ren dynamitpulje med Tyskland og Italien, så jeg er sikker på, at alle fodboldseere kan få sig nogle fantastiske øjeblikke med U21 EM hos os", udtaler Anders Antonsen, SVP Nordics Sports og COO i Discovery Networks Danmark.

Den danske dækning af mesterskabet vil blive anført af Signe Vadgaard, Zak Egholm, tidligere landsholdsspiler Lars Jacobsen samt en række andre profiler. Det danske holds kampe vil blive vist på Kanal 5 og Eurosport, mens de øvrige kampe vil blive vist på Eurosport og/eller Eurosport Player.



Funktioner

Printervenlig version








  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002