Kontakt os







 

Ny DR1-serie: 'Børnene på psyk'
Mandag 27. februar 2017
Af Redaktionen
 
Om en uge sender DR1 første afsnit af en dokumentarserie om børn og personale på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling i Odense.
Antallet af børn og unge, der kommer i psykiatrisk behandling, er steget markant de seneste år. Over 30.000 børn og unge er i psykiatrisk behandling i Danmark, og det er en stigning på over 40 procent de seneste fem år, viser tal fra Danske Regioner.

I en ny dokumentarserie følger DR1 børn og personale på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling i Odense.

Over seks måneder har DR Dokumentar fået adgang til at følge behandlingen på Børne- og Ungdomspsykiatrisk afdeling i Odense.

Serien giver et indblik i de dilemmaer, som lægerne og familierne hver dag står i, når børn og unge bliver så svært ramt af deres psykiske sygdom, at de må indlægges. Børnene giver sammen med deres familier et indblik i, hvordan de oplever sygdommen og det at være indlagt på en børnepsykiatrisk afdeling. Familierne forsøger at komme fordomme og tabuer til livs og kæmpe sig ud på den anden side af sygdommen.

Personalet på afdelingen fortæller om deres valg og dilemmaer i behandlingen af børnene, som tæller alt fra samtaler og miljøterapi, til medicinering og brug af tvang.

Seerne kan i serien følge bl.a. den 31-årige Esben Krogsgaard, som stadig er under uddannelse og lige er blevet ansat som reservelæge i børnepsykiatrien.

I programmerne følges også børn i alderen 3-19 år, der bl.a er diagnostiseret med OCD (Obessive Compulsive Disorder), ADHD (Attention Deficit/Hyperactivity Disorder), autisme, depression,

'Børnene på psyk' sendes tre mandage på DR1 – første gang mandag den 6. marts kl. 20.45.



Funktioner

Printervenlig version








  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002