Kontakt os







 

TV 2 sætter fokus på Trump
Mandag 16. januar 2017
Af Redaktionen
 
På fredag den 20. januar indsættes Donald Trump som USA’s 46. præsident, og hele denne uge bliver derfor Trump-uge på TV 2, TV 2 News og tv2.dk.
I ugens løb vil TV 2's kanaler og platforme under overskriften 'Trump – ny præsident' forsøge at gøre seerne klogere på Donald Trumps som ny præsident i USA og hvad det måske kommer til at betyde for verden, Europa og Danmark.

"Trump er en uortodoks præsident af en type, som vi ikke har oplevet før. Vi vil fordomsfrit sætte fokus på, hvordan den kommende præsident måske vil ændre spillereglerne i verden, og hvordan hans verdensorden kommer til at se ud. I daglige temaer på ugens fire første dage vil det herudover handle om Trumps betydning for sikkerhedspolitikken, for indvandringen i et globalt perspektiv samt for økonomi, samhandel og protektionisme," siger TV 2's nyhedsdirektør, Mikkel Hertz, i en pressemeddelelse fra TV 2.


Nyt dagligt News-magasin i denne uge

De daglige temaer foldes ud i TV 2 Nyhederne på hovedkanalen, på tv2.dk og i News' nyhedsdækning samt i et nyt dagligt News-magasin, 'Trump – ny præsident', mandag-torsdag kl. 19.25. Herudover vil faste News-magasiner som 'Tirsdagsanalysen', 'Millionærklubben' og 'Lippert – et walk and talkshow' bl.a. handle om konsekvenserne af USA's præsidentskifte.

TV 2 inddrager sine korrespondenter og eksperter i dækningen, herunder USA-korrespondent Jesper Steinmetz og de internationale korrespondenter Ulla Terkelsen og Rasmus Tantholdt.

Desuden tager tidligere USA-korrespondent Poul Erik Skammelsen til Washington, hvorfra torsdagens '22 Nyhederne' sendes. Han dækker ligeledes – sammen med TV 2-medarbejdere og eksperter udefra – selve indsættelsen af Trump, der fredag transmitteres på både TV 2 News og TV 2's hovedkanal.

'Trump – ny præsident'-ugen afsluttes med et magasinprogram lørdag kl. 10.05 på TV 2 News.




Funktioner

Printervenlig version








  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002