Kontakt os







 

Ny sæson af 'Lægen flytter ind' - hos overvægtige børn og deres familier
Torsdag 22. december 2016
Af Redaktionen
 
I dag er op mod hvert femte danske barn overvægtigt - børn og unge sidder mere stille end nogensinde før. I tredje sæson af programserien 'Lægen flytter ind' skal læge Charlotte Bøving hjælpe seks børn og deres familier. Første gang den 2. januar.
Det er ikke nemt at være et barn med for meget på sidebenene. Mange overvægtige børn har det svært med sig selv, trives dårligt og har det skidt i skolen. Oveni hverdagens udfordringer lever de med risikoen for at udvikle diabetes og andre livsstilssygdomme i en tidlig alder.

Når praktiserende læge Charlotte Bøving skal hjælpe overvægtige børn og unge i sin egen klinik, så starter arbejdet med forældrene. Den tilgang holder hun fast i i DR2-serien 'Lægen flytter ind' og understreger, at hvis adfærd og vaner skal ændres, så handler det om, at forældrene skal forstå, at de har det fulde ansvar, hvis deres barn er blevet overvægtigt og ikke rører sig nok. Det er aldrig barnets egen skyld.

Charlotte Bøving oplever, at mange – både forældre og fagpersoner, som for eksempel lærere og læger – har svært ved at tale med børn om deres vægt og betydningen af en sund livsstil. Den udfordring tager lægen op i programseriens tredje sæson.

"Det handler om ikke at tale ned til børnene, men om at være åben og foreslå dem helt konkrete ting, de kan gøre. For eksempel at gå til en holdsport og skrue ned for de tomme kalorier som sodavand, slik og chips. Og så skal mor og far selvfølgelig gå forrest, fordi børnene kan ikke klare det alene," siger Charlotte Bøving og slår fast, at det ikke handler om, at børnene skal på slankekur og tabe sig. Det væsentlige er, at børnene og deres familier får ændret deres vaner og får en sundere livsstil.

Charlotte Bøving rykker i den nye sæson af 'Lægen flytter ind' ind hos seks familier med overvægtige og inaktive børn for at ændre vanerne. 'Lægen flytter ind' sendes på DR2 mandage kl. 20.45 - første gang den 2. januar 2017



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002