Kontakt os







 

'Arvingerne' er tilbage nytårsdag
Torsdag 22. december 2016
Af Redaktionen
 
Den populære dramaserie 'Arvingerne' er tilbage med tredje sæson fra den 1. januar på DR1. De ni nye afsnit bliver også de sidste i fortællingen om familien fra Grønnegaard.


Seerne har for alvor taget 'Arvingerne' til sig. Seriens anden sæson var således iflg. en pressemeddelelse fra DR - det mest sete tv-program i Danmark i 2015 med over 1,5 millioner seere.

Den 1. januar 2017 er 'Arvingerne' så tilbage i seriens tredje og sidste sæson, der også bliver afslutningen på den populære dramaserie om dilemmaet mellem individualisering og forpligtende familierelationer.

I sæson tre har de fire arvinger sluttet fred med fortiden og med hinanden. Men en ny generation kommer på banen og tvinger dem til at tage stilling til en verden, der er langt større end dem selv.

Hver generation sin kamp – de fire arvingers forældre tog kampen op i de frigjorte og selvrealiserende 60’ere og 70’ere. Nu er de den ældste generation, men når de ser tilbage, hvad har de så kæmpet for? Og hvad giver de videre til deres børn?

'Arvingerne' har fået priser nationalt såvel som internationalt. Sæson et og to modtog begge fem priser ved den årlige Robert-prisuddeling, bl.a. 'Årets Danske tv-serie', og serien blev 'Bedste Dramaserie' og 'Bedste Manuskript' ved den anerkendte, franske FIPA-festival. Endvidere har to af seriens skuespillere, Trine Dyrholm og Mikkel Boe Følsgaard, som de eneste danske skuespillere modtaget en Sølvbjørn ved filmfestivalen i Berlin.


Sæson tre af 'Arvingerne' sendes den 1. januar 2017 kl. 20.00 på DR1 og de følgende otte søndage.



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002