Kontakt os







 

'Jul i Gammelby' er bedst
Onsdag 21. december 2016
Af Redaktionen
 
Seernes favorit-julekalender er den 37 år gamle 'Jul i Gammelby', viser måling. Ikke overraskende, siger ekspert.


De helt unge vælger 'Krummernes jul' og ' Jul i Valhal', når de bliver spurgt om, hvilke nyere tv-julekalendere de synes er de bedste. Men spørger man et bredt udsnit af befolkningen, er DRs julekalender 'Jul i Gammelby' fra 1979 den bedste julekalender, der nogensinde er blevet lavet i Danmark. Det viser en undersøgelse som YouGov har lavet for MetroXpress blandt de 18-74 årige.

Journalist og julekalenderekspert Svend-Vilhelm Mikkelsen, siger om 'Jul i Gammelby's popularitet: "Det var første gang, man lavede en julekalender, som vi kender dem i dag. Tidligere brugte man dukker, men her brugte man rigtige skuespillere og havde en fortløbende handling. Så foregik den også i 1800-tallet, og det har altid været populært at lave serier, der handler om gamle dage. Man kan godt sige, at 'Jul i Gammelby' er julekalendernes svar på 'Matador'. Den handler om, hvordan julen var engang, og hvordan vi for eksempel importerede traditioner fra udlandet."


Da julen - som vi kender den - kom til Danmark

'Jul i Gammelby' foregår helt præcist i 1850. Det var i denne periode, at juletræet blev udbredt i Danmark, og hvor en lang række velkendte julesange blev skrevet. Udganspunktet for 'Jul i Gammelby' er - iflg. hjemmesiden juleweb - at borgmesteren i Gammelby ikke vil holde den årlige julefest. Alt hvad han tænker på er, om hans udsendte skib 'Håbet' kommer hjem i rette tid med nye forsyninger inden jul. Han frygter, at skibet er forlist, da man ikke har hørt fra det i flere måneder. Borgmesterens to børn Mads og Mette er trætte af den dårlige stemning, og de får hjælp af nisserne på loftet til at få folk i byen i bedre julehumør. Nisserne driller borgmesteren og byens borgere, ved at trylle forskellige ting om, sådan at intet længere hænger rigtigt sammen. 'Jul i Gammelby' blev optaget i Den Gamle By i Aarhus og produceret af DR Provinsafdelingen.


Top 10

Her er - iflg. MetroXpress - de ti populæreste tv-julekalendere sendt fra 1980 og frem:

1. 'Jul i Gammelby' (DR - 1979/1983/1994/2009): 17 pct.
2. 'Nissebanden i Grønland' (DR - 1989/1993/2002/2011/2016): 15 pct.
3. 'Nissebanden' (DR - 1984/1992/2001/2015): 14 pct.
4. 'Jul på slottet' (DR - 1986/1991/1998/2013): 13 pct.
5. 'Pyrus i Alletiders Eventyr' (TV 2 - 2000/2010): 10 pct.
6. 'Jesus og Josefine' (TV 2 - 2003/2009): 10 pct.
7. 'Jullerup Færgeby' (DR - 1974/1982/1990/1997/2014): 10 pct.
8. 'Alletiders Jul' (TV 2 - 1994/2004): 9 pct.
9. 'Jul i Valhal' (TV 2 - 2005/2012): 8 pct.
10. 'Absalons hemmelighed' (DR - 2006/2010/2015): 8 pct.

I 2006 viste en læserafstemning på BT's hjemmeside ligeledes at 'Jul i Gammelby' er den populæreste tv-julekalender. Over 16.000 deltog i afstemningen. Se mere her: http://www.tvnyt.com/artikel/default.asp?id=14193


Arkivfoto fra DR: Jul i Gammelby



Funktioner

Printervenlig version









  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002