Kontakt os







 

Metronome åbner afdeling i Aarhus
Onsdag 31. august 2016
Af Karsten Jensen
 
Produktionsselskabet bag seersuccesser som ’Nybyggerne’, ’Rundt på Gulvet’, ’Luksusfælden’, ’Masterchef’, ’Familien fra Bryggen’ og ’Gutterne på Kutterne’, går på jagt efter ny inspiration og nye idéer uden for København.


Den jyske afdeling skal med tiden kunne producere alle genrer og gerne med et markant fingeraftryk af Danmark uden for København.

”Baggrunden for at vi nu åbner en afdeling i Aarhus er næsten udelukkende kreativ. Vi har hele tiden brug for nye idéer og nye måder at se verden på. Samtidig vil vi gerne fortælle en masse af de skønne historier, der er derude, og med den nye afdeling tror vi både vi kommer tættere på historierne og den lidt anderledes måde at tænke idéer på, som blandt andre DR i Aarhus har gjort så godt i mange år,” siger Metronomes administrerende direktør, Kent Nikolajsen.


Programchef fra DR i Aarhus

I spidsen for den nye afdeling kommer 40-årige Rasmus Ladefoged, der udover at være indfødt aarhusianer, har erfaring med at bygge en afdeling op fra sit hidtidige job som chef for B&U, der for otte år siden blev flyttet fra København til Aarhus. Derudover var han i en periode underholdningsredaktør på DR.

”Jeg glæder mig meget til at bygge den nye afdeling op i Aarhus. Jeg tror, der er et stort potentiale for idéer og historier fra og om hele landet. Aarhus er en kreativ by i udvikling, og et fremragende udgangspunkt for det arbejde,” siger Rasmus Ladefoged.

Rasmus Ladefoged får titel af programchef for Metronome Aarhus og indtræder i selskabets programledelse. Afdelingen forventes at starte 1. november.



Funktioner

Printervenlig version








  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002