Kontakt os







 

38 pct. er trætte af genudsendelser - de fleste er nærmest ligeglade
Mandag 18. juli 2016
Af Redaktionen
 
Lige så sikkert som det er sommerferie - lige så sikkert er det, at DR og TV 2 får kritik for at sende flere genudsendelser i sommerferien end resten af året. En meningsmåling afslører at 37,6 pct. synes, at "det er dødsygt med de mange genudsendelser". De fleste er dog nærmest ligeglade.
Avisen.dk har fået Wilke til at lave en meningsmåling med det kun lettere ledende spørgsmål: "Nu er det snart sommerferietid og dermed højssæson for genudsendelser af diverse film, serier og programmer på de landsdækkende tv-kanaler som DR og TV 2. Hvad mener du om det?"

Respondenterne får derefter tre svarmuligheder, hvoraf de to første nævner, at der er "mange genudsendelser" i sommerferien.

Med den spørgeteknik lykkes det Wilke, at få 37,6 pct. til at vælge svarmuligheden: "Det er dødsygt med de mange genudsendelser. Tv-stationerne burde stramme sig an!"

Langt de fleste mener dog, at det er et mindre problem eller er direkte ligeglade. Det mener 62,4 pct. - fordelt med 33,3 pct. på svarmuligheden: "Det er et mindre problem, men det er da irriterende med de mange genudsendelser" og 29,1 pct. på: "Jeg er ligeglad. Om sommeren ser jeg ikke særligt meget tv."

Avisen.dk vælger en helt anden udlægning på målingen. Avisen.dk skriver med overskriften: "Danskerne til DR og TV 2: Find på noget nyt!", at "et stort flertal finder det dødsygt eller irriterende med de mange genudsendelser i tv, viser ny måling."


Færre genudsendelser hos både DR og TV 2

Avisen.dk nævner ikke det åbenbare i, at det ville være meningsløst at sende dyre nyproducerede udsendelser i sommerferien, hvor der er langt færre seere end resten af året.

Men både DR og TV sender i år faktisk færre genudsendelser i prime time. Avisen.dk nævner, at på DR er 66 pct. af programmerne i prime time nye udsendelser, mod 60 pct. sidste år.

På TV 2 vil der hen over sommeren blive vist 73 pct. førstegangsudsendelser i prime time – mellem kl. 20 og 22 – hvilket er en forbedring siden sidste år, hvor 65 pct. af programmerne i prime time var nye programmer.



Funktioner

Printervenlig version








  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002