Kontakt os







 

DR-serie besøger danskere i USA
Torsdag 30. juni 2016
Af Redaktionen
 
Anne Hjernøe og Anders Agger besøger fire vidt forskellige dansk/amerikanske familier, der fortæller om deres vej til USA. De går bl.a. på opdagelse i det lokale køkken og i historien. Første afsnit på DR2 lørdag den 9. juli.


Danske Thøger Tetens Lund på 43 år bor i Tucson i ørkenstaten Arizona i det sydvestlige USA. Thøger har egentlig aldrig brudt sig om at rejse, men et møde med musikeren og produceren Howe Gelb ændrede alt. Tucson valgte Thøger, som han siger, og senere skulle han også møde sin kone Mellow her. Manden, der hadede at rejse, endte med blive turnerende musiker med fast base på den anden side af Atlanten.

Thøger, Mellow og deres søn Baltazar på seks år er den første familie, som tv-journalisten Anders Agger og tv-kokken Anne Hjernøe møder på deres rejse i USA, hvor de besøger fire meget forskellige dansk/amerikanske familier i fire forskellige stater: Arizona i sydvest, South Carolina i sydøst, Montana i nord og Michigan i nordøst.

Familierne fortæller om deres vej til USA, og Anne og Anders går på opdagelse i områdets køkken, historie og møder spændende personligheder på deres vej.

Udsendelserne bliver sendt som fire sommertemaer på DR2 fra lørdag 9. juli kl. 20.00-22.00.


Portræt af USA gennem danske indvandrere

Med det kommende præsidentvalg som bagtæppe besøger Anne og Anders familierne og prøver bl.a. at finde ud af, hvad det betyder for danskere at bo og leve i USA. Hvad gør blandingsægteskabet ved deres liv, hverdag og holdninger? Har familierne taget alle de amerikanske værdier til sig, eller stikker der stadigvæk danske værdier frem?

Seerne får samtidig et indblik i det USA, som omgiver de fire familier: Mennesker, byer, naturen og historier, som sætter den enkelte stat i et større perspektiv i forhold til store emner som arbejdsløshed, forurening, fattigdom, uddannelse og indvandring.

Dermed vil Anne og Anders prøve at tegne et portræt af USA i dag. De bruger valgkampen til at forstå, hvordan amerikanerne tænker og lever, hvad de er bange for og trygge ved, og hvorfor de stemmer, som de gør.


Foto: Anne og Anders i ægte amerikansk sydstatsidyl hos Rikke Fryman og hendes store familie l Charleston i South Carolina. De besøger også familier i staterne Arizona, Montana og Michigan. (Fotograf: Egon Rix)



Funktioner

Printervenlig version









  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002