Kontakt os






 

Thore Vonsek fra DR K til TV 2 Fri
Onsdag 27. april 2016
Af Redaktionen
 
Efter næsten 14 år i DR skifter Thore Jakobsen Vonsek nu til TV 2 Fri, hvor han tiltræder en ny stilling som redaktør. Thore Vonsek har i DR bl.a. været programredaktør på DR-Ung, udviklingsproducent på DR3 og senest redaktør på DR K, og han står bag produktioner som bl.a. 'Historiequizzen', 'Vil du bo her', 'Danskere i DDR', 'Det danske kongehus' og 'Fantastiske forvandlinger'.

Ansættelsen af Thore Vonsek er langt fra nogen tilfældighed, fortæller TV 2 Fri-kanalchefen, Sune Roland.

"I den sidste tid har både TV 2 Fri og DR K vist flotte vækstrater, så det er med stor glæde, at vi kan supplere vores team omkring TV 2 Fri med en af de centrale kræfter bag DR K's succes. Thore Vonsek skal bidrage med sine erfaringer til vores fortsatte udvikling af TV 2 Fri", siger Sune Roland.

Thore Vonsek kommer til TV 2 Fri med en solid tv-baggrund efter knap 14 år på DR. De seneste 2½ år har han været redaktør hos DR K, og inden da var Thore Vonsek med til at igangsætte DR3. Han har desuden lavet masser af livsstils-tv hos DR i København og tidligere hos DRs livsstilsafdeling i Aarhus.

"Jeg har været utroligt glad for at være med til at gøre DR K til et stærkt tv-brand og en kanal med bredde for masser af danskere. Begge dele glæder jeg mig til at arbejde videre med på TV 2 Fri, som er en kanal med kæmpe potentiale. Derfor håber jeg på at kunne medvirke til kanalens fortsatte vækst og ikke mindst bidrage med endnu flere opfindsomme og brugbare livsstilsprogrammer til danskerne," siger Thore Vonsek.

Thore Vonsek bliver på TV 2 Fri redaktørkollega med Nicolai Hansson. Begge redaktører arbejder med reference til kanalchef Sune Roland og er en del af holdet hos TV 2 Networks, der er selskabet bag kanalerne TV 2 Charlie, TV 2 Zulu og TV 2 Fri.



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002