Kontakt os






 

’Hjerteafdelingen’ – ny komedie på TV 2
Mandag 11. november 2002
Af Karsten Jensen
 
Danske tv-serier med populære danske skuespillere står højt på seernes ønskeliste. Og netop dét ønske kan TV 2 opfylde i år. Mandag den 2. december er der premiere på ’Hjerteafdelingen’, en ny humoristisk dansk serie i 13 afsnit, der vises mandag-torsdag i ugerne op til jul. Det 13. og sidste afsnit sendes lillejuleaften, den 23. december.
’Hjerteafdelingen’ udspiller sig på et hospital – et hospital, der ikke er som hospitaler er flest. Her er syngende sygeplejersker og lunefulde læger. Her er magtkampe, intriger, spændinger og romantik. På Hjerteafdelingen ligger Stig (Anders W. Berthelsen), Bo (Thomas Bo Larsen) og Victor (Peter Hesse Overgaard) med livstruende hjertekrampe - angina pectoris. Ud over de tre patienter møder seerne Jesper Langberg som overlægen Søren Bjørn, Nicolas Bro som reservelægen Christian, og Louise Mieritz som sygeplejersken Vivi. I mindre roller ses Marina Bouras, Birthe Neumann, Tina Gylling Mortensen og Stig Hoffmeyer.

Alle forsøg på at kurere Stig, Bo og Victor er mislykkedes. Derfor bliver de liggende på hospitalet, og sygestuen forvandles efterhånden til en slags dagligstue, hvor selv små problemer blæses helt ud af proportion. Og hvis nogen troede, at læger og sygeplejersker har styr på deres liv, så viser den nye komedieserie noget helt andet.

"Når man skal instruere en humoristisk serie, bevæger man sig ind i et minefelt. Derfor lavede jeg fra starten af et sæt anti-sitcom-regler. Jeg tænkte grundigt igennem, hvad jeg selv synes, der er morsomt. Jeg er ikke så meget til det skingre og hysterisk sjove, men mere til det skæve, skarpe og underforståede - vanviddet, der lurer lige under overfladen. Derfor valgte jeg skuespillere, der har den samme humor. Folk, der har troldsplinten i sig," siger Niels Anders Thorn, der har instrueret serien.

’Hjerteafdelingen’ er produceret af Thura Film.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002