Kontakt os







 

Ny fast vært på 'Go' morgen Danmark'
Onsdag 20. januar 2016
Af Redaktionen
 
Morten Resen stopper efter ni år som morgenvært TV 2, men fortsætter dog som en del af TV 2's hold af værter. Ny fast morgenvært på 'Go'morgen Danmark' fra midten af februar bliver journalist og forfatter Michael Robak. Han har lavet tv i over 17 år, men dette bliver hans første værtsjob.


Tjansen som tv-vært på 'Go'morgen Danmark' havde Michael Robak ikke set komme, siger han til TV 2.

"Jeg har aldrig haft en drøm om at blive studievært. Men da TV 2 ringede og spurgte, om jeg havde lyst, tænkte jeg, at det ville være en stor, personlig udfordring og takkede ja. Jeg har prøvet at lave både lange dokumentarer og korte nyheder, men 'Go' morgen Danmark' bliver en helt ny måde for mig at lave aktualitet på. Det er et fedt program, som er tæt på danskernes hverdag, og jeg glæder mig til at komme i gang," siger Michael Robak til TV 2.

Robak har siden 1998 og frem til begyndelsen af 2015 været ansat på TV 2, først som reporter og redaktør på blandt andet 'Station 2' og siden hen som redaktionschef på TV 2 News og TV 2 Nyhederne. I 2014 udsendte han desuden sin debutroman 'Hele byen ved det'.

Nu skal Michael Robak til at stå tidligere op end nogensinde, når hans vagt begynder hver morgen kl. 04.15 i studiet på Københavns Hovedbanegård.

En af dem, der har masser af gode råd om, hvordan det er at stå så tidligt op og være vært på 'Go' morgen Danmark', er Michael Robaks kæreste, Cecilie Frøkjær. Hun var med til at starte programmet op i 1996 og var vært frem til 2009.

Michael Robak bliver fremover Louise Wolffs faste medvært i 'Go' morgen Danmark', fordi Morten Resen efter ni år som morgenvært iflg. TV 2 har brug for en periode med mere tid med familien og en lidt mere normal døgnrytme. Morten Resen vil derfor fremover bruge mere tid på egne projekter, ligesom han stadig vil være en del af TV 2's hold af værter.


Foto fra TV 2



Funktioner

Printervenlig version








  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002