Kontakt os







 

Fortsat X Games på DR de næste tre år
Fredag 18. december 2015
Af Stig Hartvig Nielsen
 
DR har indgået en ny aftale med det amerikanske sports-tv-selskab ESPN, som betyder, at DR også vil sende X Games i 2016, 2017 og 2018.
DR fortsætter med at vise X Games i de kommende tre år. Det betyder f.eks., at der også vil være snowboard- og skateboard-konkurrencer, BMX-cykling og motocross på skærmen i 2016, 2017 og 2018.

De fleste af konkurrencerne kan ses på DR3, men DR har sikret sig rettighederne til alle sine medier.

DR har vist X Games siden 2013, og den nye aftale gælder tre årlige begivenheder: to om vinteren og en om sommeren.


X Games fra Norge

I 2016 betyder det, at der kommer X Games på DR3-skærmen fra Aspen i USA fra den 28. til den 31. januar og fra Austin i Texas i USA den 2.- 5. juni. Norske Oslo har lagt en stort indsats i at få X Games til byen, og DR3 vil med den nye aftale også sende fra søsternationen mod nord, når konkurrencen bliver holdt fra den 25. til 28. februar næste år.

"For DR er X Games meget vigtige - dels fordi tv-dækningen og konkurrencerne er topprofessionelle, dels fordi DR3's unge kerneseere er meget glade for at kigge med," siger DRs rettighedsansvarlige, Jan Rosendal fra DR Medier.

Sammenlagt vil aftalen betyde cirka 60 timers live-fjernsyn hvert af de kommende tre år.



Funktioner

Printervenlig version








  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002