Kontakt os







 

Disney Channel på dansk på Viasat fra 2003
Onsdag 25. september 2002
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Disney Channel er en verdensomspændende tv-station, der med en blanding af tegnefilm og familie-underholdning kan ses af næsten 20 mio. mennesker i 54 lande verden over – udenfor USA. Fra engang i 2003 kommer Disney Channel også til Norden, hvor stationen bliver tilgængelig på dansk, norsk, svensk og finsk. I Norden bliver den nye tv-kanal eksklusivt tilgængeligt for de godt 450.000 husstande, der modtager tv fra det MTG-ejede Viasat.
Kommunikationsdirektør for Disney Channel i London, Lucien Harrington, siger til tvnyt.com at den præcise dato for lanceringen ikke er fastsat endnu. Forlydender om at kanalen skulle være klar 1. januar er ikke korrekte. Han venter at det bliver i midten af 2003 – dog muligvis noget tidligere.

Den nye danske Disney Channel vil ikke få nogen betydning for Disneys samarbejde med DR, hvilket betyder at børnefamilier – der ikke abonnerer på Viasat – fortsat hver fredag kl. 19 vil kunne følge med i den populære times tegnefilm i Disney-Sjov. ”Det handler om at udvide tilbudene, og lade disse komplimentere hinanden”, fastslår Lucien Harrington.

Den nye danske Disney Channel vil tilbyde udsendelser, der enten er tekstede på dansk eller med synkroniseret dansk tale og seerne vil kunne glæde sig til familiefilm som bl.a. Tarzan og Snehvide, såvel som en lang række animerede og almindelige film henvendt til børn og deres familier.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002