Kontakt os







 

Carsten Bang vært på nyt tv-gameshow
Fredag 31. juli 2015
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Kanal 5 sætter barren højt i deres nye program '5. Halveg', der bliver fyldt med actionpakkede konkurrencer med både sportsstjerner og komikere. Vært bliver standupkomikeren Carsten Bang.


Tossede konkurrencer, sportsstjerner på glatis og komikere i topform. Det er fokus for Kanal 5's nye gameshow. Kanal 5 garanterer en uformel tone og selvironi iklædt et strejf af omklædningsrum, når '5. Halvleg' indtager Kanal 5 til efteråret.

I programmet teamer nogle af Danmarks største sportsstjerner gennem tiderne op med en række af landets bedste komikere i en utraditionel sportsquiz.

Værten Carsten Bang sidder for enden af bordet, når to hold bestående af komikere og sportsfolk konkurrerer mod hinanden i alt lige fra faldskærmsudspring og synkronsvømning til skæve spørgsmål om skælshampoo og Bendtners fartbøder. Og værten fører selv an, når han udfordrer sine holdkaptajner og gæster i deres talenter – eller mangel på samme – inden for sportens verden.

Komiker Jesper Juhl og tidligere cykelrytter Jesper Skibby har en fast plads på hver sit hold. Hver uge får de nyt følgeskab af sportsfolk - lige fra Niclas Bendtner, Jeanette Ottesen og Bo Spellerberg - til John Faxe Jensen og Michael Maze. Som komiske modstykker kommer bl.a. Lise Baastrup, Rasmus Bjerg og Nicolaj Kopernikus forbi.

'5. Halvleg' bygger på det originale, engelske format 'A League of Their Own', der har kørt på Sky i ni sæsoner med James Corden som vært.



Funktioner

Printervenlig version








  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002