Kontakt os







 

Canal 8 Sport lukker i dag - Canal 9 fortsætter
Tirsdag 30. juni 2015
Af Eric Larsen
 
Selv på sin sidste dag i æteren får Canal 8 Sport tid til en livetransmission. Søsterkanalen Canal 9 overlever, men sender i den nærmeste fremtid kun krimiserier.
Med Discovery Nordics overtagelse af Canal 8 Sport og Canal 9 blev det varslet at Canal 8 Sport lukker den 30. juni.

Kanalen tager afsked med seerne ved at vise en sidste omgang live-transmission fra den svenske speedwayliga. Dackarna tager imod Indianerna i dag kl. 19.00. Hvis man bliver hængende helt ud på nattetimerne, så lukker og slukker Canal 8 Sport med en genudsendelse af en helt særlig fodboldkamp fra den spanske La Liga: Lokalbraget mellem Real Madrid og Getafe, der blev en helt vanvittig kamp med 10 mål. Vi skal ikke afsløre slutresultatet her, men Canal 8 Sport genudsender kampen hele 3 gange i løbet af sin sidste sendedag.

Canal 9 går en ny fremtid i møde som en del af Discovery Nordics kanalportefølje. På selskabets hjemmeside og tv-oversigter ser det ud til, at kanalen fortsætter med samme navn og logo. I nærmeste fremtid byder tv-programmet for Canal 9 på maratonvisninger af kriminalgåde-serier som 'Monk' og 'The First 48'.



Funktioner

Printervenlig version








  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002