Kontakt os







 

Haarder får ikke en chance
Mandag 29. juni 2015
Af Stig Hartvig Nielsen
 
DR skal have mere fokus på kvalitet, og det dansksprogede og egenproducerede indhold skal styrkes. Sådan lyder det i regeringsgrundlaget fra den netop tiltrådte Venstre-regering. Men det er ren ønsketænkning, siger medieforsker og professor i medievidenskab ved Aarhus Universitet, Frands Mortensen.
Frands Mortensen siger i dag til Jyllands Posten, at dels så favner det nuværende medieforlig, der blev vedtaget 26. juni 2014, meget bredt, og dels vil den nye kulturminister Bertel Haarder være låst i kraft af netop det meget brede og langtløbende forlig.

Eneste mulighed for den nye minister er at overtale hele folketinget. Så i praksis har ministeren ikke en chance for at gøre noget som helst ved DR, fastslår Frands Mortensen.

Kulturminister Bertel Haarder er dog ikke helt enig. Han mener, man kommer langt med dialog. Det vil f.eks. kunne ske i forhold til DRs nyhedsformidling på nettet, der er et problem for dagspressen- og i forhold til, hvad der er DRs public service-forpligtelse, og hvad der ikke er.

Haarder vil søge at forlige parterne, og mener at hvis han gør det, så vil han som oftest også få forståelse for det i Folketinget. Forlig eller ej.

Samtlige partier stod bag medieforliget, der blev indgået sidste år. Det betyder, at alle partier har vetoret, og flere partier er direkte imod, at der skal ske begrænsninger på, hvad DR må sende - som Venstre ønsker det. Og dermed har Bertel Haarder og Venstre ingen chance for at gennemføre det, konkluderer Frands Mortensen.

Det næste medieforlig skal indgås i 2018.



Funktioner

Printervenlig version









  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002