Kontakt os







 

Ny magasin-ledelse på TV 2 News
Onsdag 29. april 2015
Af Stig Hartvig Nielsen
 
TV 2 News har fået ny ledelse af kanalens magasinprogrammer. Som ny redaktionschef har TV 2 udpeget Arne Notkin, der tidligere bl.a. har været redaktør på 'Kulturen på News'. Og den 1. maj tiltræder Marie-Louise von Holstein som ny event-redaktør på News og samtidigt som souschef for magasinredaktionen.


"Ud over den store erfaring på News har Arne Notkin en kolossal erfaring fra sin tid som chef i DR – herunder som kanalchef for DR2. Kombinationen af Arnes ideer og erfaring skal bruges til at videreudvikle News' magasiner og sikre, at de bidrager effektivt til kanalens overordnede strategi," udtaler chefredaktør Mette Østergaard, TV 2 News.

Marie-Louise von Holstein bliver som nævnt eventredaktør og souschef for magasinredaktionen på News. Foruden det særlige ansvar for events på News vil hun blive redaktør på magasiner på kanalen.

Marie-Louise von Holstein kommer til TV 2 News fra DR, hvor hun de seneste tre år har været redaktør på TV Avisen. Tidligere var hun redaktør på 'Aftenshowet', som hun var med til at bygge op. Hun har desuden stor erfaring med events og har bl.a. været redaktør på kommunalvalg, Europaparlamentsvalg og medredaktør på folketingsvalg, ligesom hun var redaktør for 'Med livet som indsats', som i 2012 vandt tv-prisen i kategorien 'bedste nyhedsevent/live-dækning'.

"Med Marie-Louise som event-redaktør giver vi særlige begivenheder det fokus, de fortjener. Jeg er meget glad for, at News i fremtiden får glæde af Marie-Louises store erfaring med event og konceptudvikling på tv," siger Mette Østergaard.


Foto: Arne Notkin er ny redaktionschef for News-magasinerne. (Fotograf: Henrik Ohsten / TV 2) og Marie-Louise von Holstein bliver ny eventredaktør på TV 2 News og souschef for magasinredaktionen. (Fotocredit: TV 2)



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002