Kontakt os






 

DR og TV 2 markerer 70 år for befrielsen
Mandag 4. maj 2015
Af Stig Hartvig Nielsen
 
I aften er det præcis 70 år siden, at befrielsesbudskabet lød, og både DR og TV 2 dækker 70-året for befrielsen tæt.

DR

I løbet af i dag den 4. maj og i morgen den 5. maj sender DR K en lang række programmer, der handler om 2. verdenskrig, og også om hvordan dagene blev oplevet af dem, der stadig kan huske dem.

I eftermiddag og i aften sender DR K programmer, der relaterer sig til krigen, fra kl. 15.45 til 00.50, bl.a. bringer DR kl. 19.25 hele den berømte radioudsendelse fra BBC med frihedsbudskabet – inkl. støjsendere - men denne gang med billeder.

I morgen tirsdag den 5. maj handler det om 2. verdenskrig, modstandskampen og befrielsen fra kl. 9.05 til 3.25 om natten, og her vises bl.a. en ny dokumentar kl. 20.00 om 'Danske jøder i Hitlers fangenskab', ligesom netop afdøde Klaus Rifbjerg mindes Danmarks befrielse i et program på DR K kl. 19.20.


TV 2

TV 2 og TV 2-regionerne sender i dag den 4. maj direkte fra flere steder i landet, når Danmark højtideligholder befrielsen.

Den historiske markering dækkes tæt på TV 2 og TV 2-regionerne mandag aften, ligesom TV 2, regionerne, TV 2 News og tv2.dk i løbet af dagen bringer billeder og artikler fra højtideligholdelserne forskellige steder i landet.

TV 2 sender bl.a. direkte fra Mindelunden i Ryvangen kl. 19.25 og igen fra kl. 19.50.

Cecilie Beck er vært for TV 2's transmissioner fra Mindelunden, hvor statsminister Helle Thorning-Schmidt holder aftenens tale, og hvor regentparret nedlægger en krans.

Undervejs i transmissionen vil TV 2 sende indslag fra andre markeringer af 70-året for befrielsen, bl.a. fra Skovdalen i Aalborg.

Nyhederne på TV 2 kl. 22.00 sendes direkte fra Haderslev, som hele dagen og aftenen markerer 70-året for befrielsen med debat, foredrag, march, musik, udstilling, alsang, tappenstreg, fakkeltog mv.

TV 2-regionerne sender flere gange i løbet af aftenen - først kl. 18.14 som normalt, derefter en længere udsendelse fra kl. 18.30 og frem til Nyhederne 19.00, igen kl. 19.43 samt efter Nyhederne 22.00.

70-året for Danmarks befrielse markeres også på TV 2 med film og med en ny og anmelderrost dramaserie.

I aften kl. 20.35 – umiddelbart efter TV 2's direkte dækning fra Mindelunden – har TV 2 premiere på den norske, historiske spændingsserie 'Kampen om det tunge vand', der lagde Norges gader øde ved premieren. Serien skildrer en af de vigtigste og mest vellykkede sabotageaktioner under 2. verdenskrig. Se mere her: http://tvnyt.com/artikel/default.asp?id=44117




Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002