Kontakt os







 

Jimilian skal møde Hollywood-stjernerne til 'Kids' Choice Awards'
Fredag 27. februar 2015
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Prisuddelingsfesten Kids' Choice Awards løber af stablen i USA til marts, og der er i år også danskere med til festen. Den danske popsanger Jimilian skal nemlig være vært og reporter for de danske Nickelodeon-seere, mens både Medina og Christopher er nomineret til en pris.
Danske Jimilian står klar på den orange løber, når Nickelodeons prisuddeling Kids' Choice Awards den 30. marts ruller over tv-skærmen. Her skal han møde store Hollywood-skuespillere og internationale popstjerner. Han tager også Nickelodeons seere med backstage for at få et glimt af, hvad stjernerne laver, inden de skal på scenen, og han giver status på de mange vindere i løbet af showet.

Kids' Choice Awards er et awardshow for børn og teenagere og tiltrækker store verdensstjerner som David Beckham, Justin Timberlake og Beyoncé. Showet har en tradition med at hælde grønt slim ud over vindere og kendisser, og Nickelodeon lover, at der i år bestemt ikke vil blive sparet på slimen.


Medina og Christopher nomineret til pris

Jimilian er gået fra at være MGP-stjerne og YouTube-fænomen, hvor han lige nu har over 16 millioner views, til at slå igennem på den danske musikscene med hits som '25 timer' og 'Jeopardy'.

Men der er også andre danskere med i aftenens show.

De danske popsangere Medina, Christopher, Joey Moe og Toke Lars Bjarke er nemlig nomineret til af vinde en prestigefyldt KCA-pris. De fire er nomineret i kategorien 'Danmarks favoritstjerne'.

Det er børnenes stemmer, der afgør, hvem af de fire danske stjerner, der løber med titlen.

Afstemningen er allerede startet og varer frem til 24. marts. Man kan stemme på sine favoritter på www.nickelodeon.dk.

Vinderen af prisen som Danmarks favoritstjerne afsløres live sammen med resten af vinderne. Danske børn og teenagere kan se prisuddelingen på Nickelodeon den 30. marts kl. 17.00, hvor Nick Jonas fra Jonas Brothers er aftenens internationale vært.

Andre nominerede til Kids' Choice Awards 2015 er bl.a. Jennifer Lawrence, Liam Hemsworth, Nicki Minaj og Pharell Williams.



Foto: Jimilian


Funktioner

Printervenlig version









  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002